14-årig pige slog sin storebror ihjel: Nu er de begravet sammen

Søskendedrab sker stort set aldrig i Danmark. Men det sker. Station 2 sætter nu fokus på det.

Det er en søndag nat i november, da Hans-Kurt Kaul vågner af larm fra sønnens værelse i det murstensgule parcelhus i den nordsjællandske by Hundested.

Kort efter hører han et skrig. Og et skrig mere.

- Der er noget galt, tænker han og går derned for at se efter.

Storebror Jess med Ditte på skødet. 
Storebror Jess med Ditte på skødet. 

Hans-Kurt Kaul forventer at finde sine to børn i en slåskamp for sjov, men det syn, der venter ham, er i stedet enhver forældres mareridt. 

Da han åbner døren, ser han sin 14-årige datter i gang med at stikke storebroren Jess ihjel. 

- Jess er trukket halvt ned af sin seng, og hun sidder overskrævs på ham i blå kedeldragt og elefanthue med en kniv, siger Hans-Kurt Kaul.

Ditte har allerede stukket ham 37 gange, men Jess er stadig i live.

quote Selvfølgelig har man vrede i sig, men det er jo stadig vores datter.

Hans-Kurt Kaul

- Ring efter en ambulance, far 

Den skrækslagne far flår sin datter af sønnen. I kampens hede angriber hun ham i stedet, og kniven borer sig ind i hendes fars overarm og sidder fast.

"Jeg er okay, far, jeg er okay," siger Ditte, mens han slæber hende ud i køkkenet.

Hans-Kurt undrer sig over det. Det er som om, hun er i en rus. Ditte løber ud af huset, mens han skynder sig tilbage til Jess' værelse.

- Der er blod overalt, siger Hans-Kurt Kaul.

"Ring efter en ambulance, far," siger 18-årige Jess, som hans far husker det.

- Jeg prøver at standse hans blødninger og lægger ham med benene opad, så han får blod ned i kroppen. Hvis jeg kan holde liv i Jess, til ambulanceredderne kommer frem, kan de tage over. Og det kan jeg faktisk, siger Hans-Kurt Kaul om den nat, han husker hvert sekund af.

Far og søn køres til hver deres sygehus for akut behandling.

- Da vi når Frederikssund Sygehus, mærker jeg sådan et 'shuuuu', og der tænker jeg, "der døde Jess". Og det passede, siger Hans-Kurt med blanke øjne.

Torsdag aften er det første gang, at han og hustruen står frem på tv og fortæller deres historie. Det sker i programmet 'Station 2: Søskendedrab', som kan ses på TV 2 klokken 20.50.

- Det fylder meget mere, end man tror. Så skal de lige til håndbold, så skal de lige til tennis, så... Der er pludselig mange timer, man får tilovers, siger Hans-Kurt Kaul.

quote Der gik livet i nul. Nu er vi fuldstændig alene.

Hans-Kurt Kaul

- Der en stor tomhed i lang tid, hvor man bare tænker og tænker: "Hvad gør vi nu?".

For Hans-Kurt kom drabet som en stor overraskelse. Jess var vild med sport og computerspil, og Ditte elskede at lege udenfor, men selv om de var forskellige, havde de det sjovt sammen.

Jess og Ditte boede stadig sammen i det gule parcelhus, hvor de begge var vokset op. Men de to teenagere var i høj grad overladt til dem selv.

Deres far, Hans-Kurt, rejste meget, og deres mor havde psykiske problemer at slås med.

Som teenager isolerede Ditte sig mere og mere, trak sig bort fra veninderne og så gyserfilm. Især en var hun grebet af. Den amerikanske gyser 'Halloween'.

Drabet på hendes storebror er som taget ud af starten på den film.

Men på trods af den drabelige inspiration og hendes fars beskrivelser af sin datter under drabet, blev Ditte ikke erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket.

Men som et barn under den kriminelle lavalder blev hun straks anbragt på en lukket institution, og der gik flere uger, før Hans-Kurt Kaul og hans kone fik lov at se deres datter.

Storebror Jess med Ditte i kano. 
Storebror Jess med Ditte i kano. 

Da hun kom ud, købte de et hus, hvor hun kunne starte sit eget liv, men efter drabet blev Ditte aldrig den samme. 

- Jeg lever i en konstant smerte

En forårsdag i maj 2017 valgte hun at standse den smerte, hun levede med.
I stedet ville hun 14 år efter drabe, sige undskyld til Jess, skrev hun i afskedsbrevene til sin mor og far.

- Der gik livet i nul. Nu er vi fuldstændig alene, siger Hans-Kurt med blanke øjne og tunge skuldre. 

- Selvfølgelig har man vrede i sig, men det er jo stadig vores datter, forklarer Hans-Kurt Kaul.

'Station 2: Søskendedrab' bliver sendt på TV 2 torsdag klokken 20.50.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

retten i glostrup

56-årig anholdt for omfattende handel og indsmugling af narko

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Risbjergvej Hvidovre

Mand blottede sig for børn i ti år - tip fra lokale fældede ham

Halsnæs

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere