Omkring tusind var mødt op til forfatteren Tove Ditlevsens bisættelse i Kristkirken i København i 1976. Det var primært kvinder fra Vesterbro - klædt i frakker og hatte var de kommet flere timer i forvejen.
Kirken, der tilhørte forfatterens barndomsgades sogn, blev hurtigt fyldt op, og politiet måtte hjælpe med at holde de fremmødte tilbage. Men kvinderne insisterede på at komme ind og sige farvel til forfatteren, der havde sat ord på deres liv og tanker, og de fandt plads i kirkens sidegange, langs væggene og til sidst også omkring orgelet, til der ikke var én kirkeklinke ledig.
De sidste hundrede fremmødte måtte vente udenfor. Da kisten blev båret ud, nejede de for den døde, som var hun kongelig.
- Tove Ditlevsen var kvindernes digter, og de har formentlig læst "Barndommens gade" og kunne identificere sig med hende. Hun var en meget offentlig person og fremstillede sig selv meget ærligt, og det gav hende mange tilhængere, fortæller Karen Syberg, der er forfatter til bogen "Tove Ditlevsen – Myte og liv".
Tove Ditlevsen tog sit eget liv efter flere psykiatriske indlæggelser og flere års pillemisbrug. Hun efterlod sig fire børn, endnu flere mænd og et hav af digte, noveller, klummer og romaner.
I dag ville Tove Ditlevsen være fyldt 100 år – og selvom hun døde for mere end 40 år siden, er hun stadig aktuel i dag. Teaterforestillinger om hendes liv spiller for fulde huse, hendes digte og noveller bliver genudgivet og hun har endda sin egen Instagram-konto, hvor kendte Tove-citater trækker hundredvis af likes.
Brevkassens kloge kone
Tove Ditlevsen voksede op under fattigdom og trange kår i københavnerslummen på Vesterbro i 1920’erne og 1930’erne. En fattig arbejderpige, der gik ud af skolen tidligt for at ”stå i huset” og arbejde som kontordame, før hun som 22-årig debuterede med digtsamlingen "Pigesind".
Herfra fik hun succes og udgav digte og romaner, der på ærlig vis handlede om kærligheden, kvindeliv og frygten for at blive forladt.
I en lang årrække frem til sin død var hun også brevkasseredaktør på Familie Journalen, hvor hun kom i kontakt med kvinder fra alle socialklasser.
- Brevkassen betød, at rigtig mange også kendte hende som en klog kone, og hun tog den opgave på sig. Uanset om hun var indlagt med nervesammenbrud, så passede hun den og var meget pligtopfyldende, siger Karen Syberg.
Men på trods af hendes folkelige popularitet, så glimrede datidens store litterære stjerner ved deres fravær til hendes begravelse, siger Karen Syberg.
- Hun var stærkt undervurderet af det litterære parnas. Hun var en stjerne under krigen, men da modernismen slog igennem, blev hun set som gammeldags, siger Karen Syberg.
Forbigået til prisuddeling
Det plagede Tove Ditlevsen, at hun ikke kunne finde sin plads blandt datidens anerkendte forfattere.
Det, samt at hun havde et skrøbeligt sind og et tiltagende alkohol- og pillemisbrug gjorde, at hun forsøgte at tage sit eget liv, da hun i 1974 var tæt på at modtage den prestigefylde pris af Det Danske Akademi, men måtte se sig slået af Sven Holm.
Tove Ditlevsen selv nægtede sin skuffelse over nederlaget, men kort tid efter forsøgte hun at tage livet af sig i Rude Skov, men blev fundet af en hundelufter.
- Hun var rasende over det med prisen, og selvom det ikke kan siges med sikkerhed, så var det et sammenfald, at det skete efter det, siger Karen Syberg.
Ditlevsens eksmand Victor Andreasen bakkede også op om denne teori i Sybergs bog.
Skrev sin egen nekrolog
Tre år før sin død skrev hun sin egen nekrolog. Der skrev hun blandt andet om sig selv:
- I går døde forfatterinden T.D. i sin bedste alder. Det er et navn, der i dag ikke siger ungdommen noget, men ældre københavnere vil endnu kunne huske hendes sarte, åndeagtige skikkelse, der var uundværlig i den tids strøgbillede.
Også i nekrologen falder der en bemærkning om den manglende pris:
- Dødsfaldet er et stort tab for dansk litteratur, og man kan i dag undre sig over, at denne geniale kvinde aldrig fik tildelt akademiets pris eller blev medlem af den høje forsamling, skriver hun om sig selv.
Selvom det lyder morbidt at skrive sin egen nekrolog, så er det ikke så opsigtsvækkende, som det kan lyde, siger Karen Syberg.
- Det er skrevet meget galgenhumoristisk og er meget typisk for hende. Hun har også skrevet, at hun var mere bange for at leve end at dø, siger Karen Syberg.
Hun skrev mange mørke ting op mod sit selvmord i 1976, blandt andet "Vilhelms værelse", hvor hovedpersonen også ender med at tage livet af sig.
Tove Ditlevsen bliver fejret
I anledningen af, at hun ville være fyldt 100 i dag, bliver Tove Ditlevsen fejret flere steder i landet - ikke mindst på hendes hjemstavn på Vesterbro i København.
Selvom bydelen i dag er langt fra det fattige kvarter, hvor Tove Ditlevsen voksede op, kan vi stadig lære meget af hende, siger sognepræst i Kristkirken, Mette Gramstrup. Hun arrangerer en mindegudstjeneste for forfatteren i samme kirke, som hun blev bisat.
- Tove Ditlevsen repræsenterer et gammelt Vesterbro, jeg kan genkende fra, da jeg blev præst her for tredive år siden. Hun er et helt særligt menneske, og de kår hun voksede op under, kender vi ikke meget til i dag, men det er noget, vi kan lære meget af, siger Mette Gramstrup.
Sammen med præst Mia Rahr har hun skrevet en prædiken ud fra Tove Ditlevsen liv og tekster, og her skal de blandt andet synge nogle af hendes digte.
Vesterbro er i dag et mere mondænt kvarter, hvilket man blandt andet kan se på prislejet på Ditlevsens barndomshjem, der omkring 1990'erne var en del af bysaneringen, og nu er flere millioner værd.
