Pensioneret landbetjent finder sjælden sølvskat

Siden januar har Danmarks Borgcenter gemt på en særlig hemmelighed. Der er nemlig fundet sølvmønter ved Strøby, og nu pibler de op af jorden.

På en fugtig mark ved Strøby på Stevns var flere arkæologer fra Danmarks Borgcenter torsdag i fuld gang med at grave i jorden.

Der er endda trillet en stor grav frem, for det kan blive en stor dag for borgcenteret, der er en del af Museum Sydøstdanmark.

I januar fandt den pensionerede landbetjent Jørn Farø nemlig hele 26 sølvmønter fra middelalderen. Et fund som museet betegner som sjældent, og som landbetjenten slet ikke havde regnet med.

Vidste ikke hvad det var

- Jeg var lige kommet i gang med en ny detektor, og så var heldet med mig. Man tænker ikke så meget, for jeg er så ny i faget som amatør. Så jeg vidste ikke, hvad det var, fortæller Jørn Farø.

Men da han havde samlet 25 mønter og kunne se et motiv med en kongekrone, vidste han, at det var noget særligt.

- Så var jeg klar over, at det var nok lidt større, end jeg havde forstand på.

Meget tyder på, at der er langt flere mønter i jorden. For da TV ØST sendte live fra udgravningen, piblede mønterne frem. Der er angiveligt tale om mønter fra Christoffer den 1.'s regeringstid i 1200-tallet. 

Hold det hemmeligt

Mønterne blev fundet i januar, men Museum Sydøstdanmark har først fortalt om det nu, forklarer arkæolog Maja Schultz.

- Vi bad faktisk Jørn om lig at vente med at fortælle det og vente med at fortælle pressen det. For ville gerne selv lave den her undersøgelse, inden vi offentliggjorde, at det var fundet. Det er for at have noget fred og ro til at komme i gang med undersøgelserne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik