Mystisk pengeskab er dukket op: Kan være fyldt med en formue

Midt- og Vestsjællands Politi er kommet i besiddelse af et pengeskab, som er blevet fundet på Sjælland.

Et mystisk pengeskab er dukket op på Sjælland.

quote Selvom man får en låsesmed, så mangler man stadig koden

Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi aner ikke om det er tomt eller fyldt med en formue i form af forskellige værdier som kontanter, smykker eller skøder, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV ØST.

Pengeskabet blev fundet af en borger mellem Herfølge og Tureby, som efterfølgende kontaktede politiet.

- Det er lidt en falliterklæring, for vi har selvfølgelig tjekket indbrudssager i vores egen kreds og hos Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, men vi kan ikke finde nogen sager, hvor folk har fået stjålet et pengeskab, siger Martin Bjerregaard.

Politiet efterlyser ejeren til dette uåbnede pengeskab.
Politiet efterlyser ejeren til dette uåbnede pengeskab.
Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

- Men vi kan heller ikke udelukke, at pengeskabet er blevet stjålet et andet sted på Sjælland, hvorefter man er kørt ud på landet for i fred og ro at få det op, tilføjer han.

Det er kropumuligt. Selvom man får en låsesmed, så mangler man stadig koden. Så alternativet vil være at gøre ligesom indbrudstyvene og bruge en skærebrænder, og det er ikke lige vores hensigt, siger Martin Bjerregaard.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi antager man, at det kan være en virksomhed, som har fået stjålet pengeskabet.

Politiet efterlyser ejeren til dette uåbnede pengeskab.
Politiet efterlyser ejeren til dette uåbnede pengeskab.
Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik