Borgmester forlader Venstre

Stevns-borgmesteren Mogens Haugaard Nielsen forlader partiet og fortsætter som løsgænger, skriver Venstre på deres hjemmeside.

Stevns borgmester forlader Venstre Stevns og fortsætter som løsgænger.

Det skriver Venstre Stevns på deres hjemmeside.

- Borgmester Mogens Haugaard Nielsen, har her til aften (29. jan 2017) meddelt Venstre Stevns bestyrelse, at han melder sig ud af Venstre og fortsætter som løsgænger i kommunalbestyrelsen året ud, skriver formanden for Venstre Stevns, Birger Hauge, på hjemmesiden. 

Nyt opstillingsmøde blev dråben

Venstre i kommunen besluttede i onsdags, at de ville have et nyt opstillingsmøde i kommunen, og det er det, der har fået borgmesteren til at trække stikket.

- Afstemningsresultatet på Venstre Stevns’ Generalforsamling i onsdags om nyt opstillingsmøde eller ej stemmer ikke overens med min opfattelse af demokrati og ordentlighed. Dertil kommer den retorik som nogle Venstremedlemmer har benyttet både internt og i det offentlige rum gennem lang tid, skriver borgmester Mogens Haugaard Nielsen i sin begrundelse for udmeldingen. 

Tilbageblik: Mogens Haugaard Nielsen er fortsat Venstres borgmesterkandidat frem mod kommunalvalget.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik