Store protester mod dumpning af slam i Køge Bugt – borgmester frygter for havmiljøet ud for Stevns

På Stevns frygter borgmesteren, at dumpning af to millioner kubikmeter slam i havet ti kilometer ud for kommunens kyst vil skabe miljøproblemer.

Demonstranter var i dag draget til Københavns Havn for at ytre deres harmdirrende protest mod Lynetteholmen – et bolig- og klimasikringsprojekt på en kunstig ø i havet ud for nationens hovedstad. Ifølge kritikerne medfører projektet en anseelig risiko for miljøforurening også her i sendeområdet.

- Det er enormt vigtigt at gøre opmærksom på den her problematik, der er omkring den her forurening, der er i øjeblikket, så den danske befolkning kan få et klart indblik i, hvad der foregår her, siger Nikolaj Kolding Pedersen, der er fritidsfisker og bådejer, samt initiativtager til dagens opmarch.

- Det er tydeligt, at dem, der er her i dag, bekymrer sig for havet og har med havet at gøre til dagligt, hvor de har set en meget nedadgående tendens gennem mange år.

I forbindelse med byggeriet af Lynetteholmen skal der flyttes to millioner kubikmeter overfladeslam væk fra havbunden i området. Dette sker for at sikre et stabilt fundament til den nye ø, der efter planerne skal indrettes som både højvandsikring af København og med boliger til 35.000 indbyggere.

Sådan så det ud, da der lørdag var demonstration og protester mod projektet:

Slammet skal dumpes på to såkaldte klappladser i Øresund på grænsen til Køge Bugt og cirka ti kilometer øst for Stevns kyst, hvilket bekymrer borgmester i Stevns Kommune Henning Urban Dam (S).

- På Stevns og de andre kommuner langs Køge Bugt, der nyder vi den natur, og den åbne og vide horisont, vi har. Vi er bange for, at vandkvaliteten bliver så ringe, at det bliver svært at bruge kysten og bugten, siger han og tilføjer:

- Det kan heller ikke være rigtigt, at for at få rent og godt miljø i København, der gør man alt for at rense vandkvaliteten, så man kan bade i havnen – så smider man sit affald ned til os, og det kan have en konsekvens for os. Det dur ikke.

Spørger man Michael Løvendal Kruse, formand for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns, er der alt mulig grund til at være bekymret.
Spørger man Michael Løvendal Kruse, formand for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns, er der alt mulig grund til at være bekymret.
Foto: Bue Bukh Petersen/TV 2 ØST

Frygt for uspiselige fisk

Det er dog blandt andet borgmesterens partifæller, der på Christiansborg var med til at stemme for loven af det store byggeri tilbage i juni sidste år sammen med Radikale Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti.

Spørger man Danmarks Naturfredningsforening er der da også alt mulig grund til at være bekymret.

- Problemet er, at vi har mishandlet Køge Bugt i rigtig mange år – og Køge Bugt har det ikke godt, men det kan stadig reddes, siger Michael Løvendal Kruse, formand for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns, som peger på, at man ved de seneste finanslovsforhandlinger har gjort Øresund og Køge Bugt til hav-nationalpark.

Derfor klinger det ifølge Michael Løvendal Kruse hult, når man vil dumpe næringsstoffer og tungmetaller ned på havbunden i området.

- Hvis vi tager tungmetallerne, vi snakker bly, vi snakker cadmium, vi snakker om kviksølv – så betyder det, at de fisk, der lever herude, vil optage de stoffer og tungmetaller, og det gør, at vi reelt ikke kan spise dem.

Byggeriet har siden vedtagelsen i Folketinget været indklaget af Klimabevægelsen til EU-Kommissionen, som dog afviste klagen den 12. november sidste år.

Sådan forventes Lynetteholm at se ud i år 2035.
Sådan forventes Lynetteholm at se ud i år 2035.

Bygherre maner til ro

Ifølge By & Havn, der står bag byggeriet af Lynetteholmen, er der dog ikke grund til at være bekymret.

Det forsikrer administrerende direktør Anne Skovbro:

- Vi graver den forurenede del af havbunden af og deponerer den i København. Så den del af havbunden, som skal klappes i Øresund ud for Køge Bugt, det er den del, der ligger under det forurenede. Og der viser miljøundersøgelserne og de tilladelser, vi har fået fra myndighederne, at der er ingen grund til at være bekymret, i forhold til det materiale, der skal klappes (lægges ned på bunden af Øresund, red.).

Hun peger på, at området, hvor sedimentet fra havbunden ved Lynetteholmen skal dumpes, tidligere har været anvendt i forbindelse med byggeriet af Københavns Nordhavn.

- Og der kunne vi se fra de målinger vi lavede der, at det faktisk var langt mindre spredning end miljøvurderingerne havde regnet med, siger Anne Skovbro, som lader forstå, at de miljøvurderinger, som laves forud for byggeriet, "altid bliver regnet på den forsigtige side".

I den tilladelse som By og Havn har fået til byggeriet, må der kun sejles sediment ud i Køge Bugt i vintermånederne. Her forventer man, at det sidste læs vil blive sejlet ud i vinteren 2023/24.