Se op - i dag flyver kampfly i formation over Sjælland

Det er 40 år siden, de første F-16 fly kom til Danmark. Det bliver markeret med en stor formationsflyvning, blandt andet over Sjælland.

I januar 1980 kom de allerførste F-16 fly til Danmark, og den kvikke læser kan nok hurtigt regne ud, at det er præcis 40 år siden nu.

Sådan et jubilæum skal naturligvis markeres, og derfor fejrer Fighter Wing Skrydstrup – som er hjemsted for de danske jagerfly – jubilæet med en stor formationsflyvning over Danmark på fredag.

Det fremgår af Forsvarets hjemmeside.

Flyene vil være på vingerne både formiddag fra klokken 9-11.30 og om eftermiddagen mellem klokken 13.30 og 15.50. Det er i sidstnævnte periode, at jagerflyene kan ses på himlen over Sjælland.

Her kan du se, hvornår flyene flyver over Sjælland.

 
 
Foto: Forsvaret

Flyene bliver dog kun sendt på vingerne, hvis der er vejr til, at man kan se flyene fra jorden undervejs. Og fordi formationsflyvning er ekstremt krævende for piloterne, vil de variere formationerne undervejs.

FAKTA:

Danmark råder over 44 operative F-16.

De danske F-16 har fløjet ikke mindre end 335.080 timer per 12. januar 2020.

Flyene har været indsat i fredsskabede -, i fredsbevarende missioner og i kampen mod IS, og så ydede de senest støtte til NATO i forbindelse med suverænitetshåndhævelse af baltisk luftrum i de sidste fire måneder af 2019. 

Flyet er et såkaldt ”Alsidigt kampfly”, bevæbnet med 6-løbet 20 mm Gatling-kanon, bomber og missiler, produceret af Lockheed Martin, USA.

 

Kilde: Forsvaret


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik