Riskærs nye partinavn kan tvinge lokallister til navneændring

Klaus Riskærs nye partinavn Borgerlisten er godt brugt. Ved kommunalvalget i 2017 var 16 lokale lister opstillet under præcis det navn.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I samarbejde med TV2 ØST

Klaus Riskær Pedersens nye partinavn 'Borgerlisten' kan ende med at få en konsekvens for flere lokale lister, der stillede op til kommunalvalget i 2017.

Hvis Riskær får opstillingsberettigelsen i hus inden næste kommunalvalg i 2021, vil partiet få eneret på at kalde sig Borgerlisten. Det betyder, at flere lokale lister skal på udkig efter nye navne.

Ved kommunalvalget i 2017 var 16 lokale lister opstillet under navnet Borgerlisten i lige så mange kommuner. Det skriver dknyt.

Lidt kvajet

I Stevns Kommune var Thor Grønbæk opstillet som den øverste kandidat hos Borgerlisten. Han har tidligere siddet i Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune i otte år for Det Konservative Folkeparti og Stevnslisten, men fik ikke nok stemmer til en plads i kommunalbestyrelsen ved sidste valg.

Nu kan altså være tvunget til at finde på et nyt navn, hvis han stiller på til valget i 2021.

Thor Grønbæk opstillede under navnet Borgerlisten ved kommunalvalget i 2017. Foto: TV 2 Øst

- Jeg synes, at det er lidt underligt, at man vil kalde den noget, som alle 98 kommuner i teorien har brugt i mange år. Alle har jo en borgerliste. Navnet i sig selv fortæller jo, at det er en liste, som borgerne laver, siger Thor Grønbæk til TV2 ØST.

- Det synes jeg måske er lidt kvajet, at man tager sådan en beslutning, når man hedder Klaus Riskær.

Thor Grønbæk ved endnu ikke, om han vil stille op til kommunalvalget i 2021 under Borgerlisten. Men hvis han gør, og Klaus Riskær Pedersen har taget navnet, har han allerede et bud på, hvad han vil kalde sin liste.

- Vi kunne kalde den Klaus Riskær måske, griner han.

På jagt efter vælgererklæringer

Klaus Riskær Pedersen og Borgerlisten vil i det nye år gå i gang med at indsamle vælgererklæringer med henblik på at blive opstillingsberettiget.

Navneændringen er ifølge partiet godkendt af Valgnævnet.

Partiet Klaus Riskær Pedersen fik ved folketingsvalget 5. juni 0,8 procent af stemmerne. Dermed var der et stykke op til spærregrænsen på 2,0 procent, og partiet kom altså ikke ind i Folketinget i første forsøg.

Efter valget meddelte den kendte erhvervsmand ellers, at kampen var slut for hans parti.

Men i oktober skiftede han mening. Til Politiken sagde Riskær Pedersen, at han ville forsøge at komme i Folketinget igen.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik