Efterskoler må stadig ikke slå dørene op: - Det er virkelig forfærdeligt

Der er risiko for superspredning, hvis efterskoler åbner op, advarer Statens Serum Institut i et notat.

- Det er virkelig forfærdeligt.  

Sådan lyder det fra Mathilde Rosvald, der går på Gymnastikefterskolen Stevns.

Siden 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) meldte ud på et pressemøde, at alle skoler og daginstitutioner skulle lukkes, har hverdagen været en ganske anden for hende.  

I stedet for at være sammen med sine efterskolevenner ser hun dem nu kun via en skærm. For alle elever på efterskolen er sendt hjem, og det vides endnu ikke, hvornår de kan vende tilbage.

- Det er det sted, du allerbedst kan lide at være, og når du så ikke har mulighed for at være der, så er det virkelig øv. Man bliver meget ked af det, siger Mathilde Rosvald. 

- Det er alle ens bedste venner, du bor sammen med, og det er jo dit liv. Og det får du bare taget fra dig fra den ene dag til den anden. Det er ret hårdt. 

- Det er jo vores liv

Natten til fredag blev der indgået en aftale mellem regeringen og de resterende partier af Folketinget om en yderligere genåbning af Danmark. Men det gælder ikke efterskolerne.  

- Det, synes jeg, er rigtig træls. Det, synes jeg faktisk ikke, er okay. Det er vores liv, jo, siger Mathilde Rosvald.  

Artiklen fortsætter under billedet.

En masse efterladte cykler står tilbage på efterskolen.
En masse efterladte cykler står tilbage på efterskolen.
Foto: TV 2 Øst

Det er ikke, fordi Mathilde Rosvald ikke forstår, hvorfor regeringen har valgt at lukke skolerne og efterskolerne.  

- Jeg kan godt se, hvad de mener, men man ønsker jo bare virkelig at komme tilbage, siger hun. 

Mathilde Rosvalds kæreste, Mathias Gadeberg, går også på Gymnastikefterskolen Stevns. Han synes også, det er underligt at være væk fra skolen i over fire uger. 

- Det er ret mærkeligt at være hjemme i så lang tid. Og være væk fra de 183 elever, siger Mathias Gadeberg.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Idrætssalen på efterskolen er helt tom i disse dage, da samtlige elever på efterskolen er sendt hjem.
Idrætssalen på efterskolen er helt tom i disse dage, da samtlige elever på efterskolen er sendt hjem.
Foto: TV 2 Øst

Han fortæller, at de har en nogenlunde normal hverdag med skoleskema, hvor der både er dansk, matematik og engelsk. Og da efterskolen har gymnastik i centrum, er der selvfølgelig også dét på skemaet.  

- Jeg kan godt forstå det, for vi er jo meget i kontakt hele tiden. Men det kunne have været fedt, hvis de havde sagt: I bliver bare dernede. Så var vi isolerede der og var ikke i kontakt med mange andre, siger Mathias Gadeberg.  

Statens Serum Institut: Der er risiko for superspredning

Forstander Carlo Mathiasen var ikke overrasket, da han så i nyhederne fredag morgen, at efterskoler ikke var en del af genåbningen. Han satser stadig på, at efterskolerne kan genåbne 10. maj. 

- Det, der ærgrede mig lidt her til morgen (fredag, red.), var, at vi er kommet i samme kasse som restauranter. Og det, synes jeg måske ikke, er helt rigtigt.

- Jeg synes, der er væsentlig forskel på at være elev her, og med de retningslinjer, vi kan stille og de krav, vi kan stille til vores elever, frem for at komme ind på et værtshus i Nyhavn klokken to om natten. Så synes jeg, at vi er bedre rustet, siger Carlo Mathiasen.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Forstander Carlo Mathiasen mener godt, efterskolen kunne holde åbent ved at indføre flere restriktioner for eleverne.
Forstander Carlo Mathiasen mener godt, efterskolen kunne holde åbent ved at indføre flere restriktioner for eleverne.
Foto: TV 2 Øst

Ifølge et notat til politikerne, som direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak har underskrevet, vil man ikke anbefale genåbning af flere specifikke dele af samfundet. Det gælder blandt andet café- og restaurantionsbranchen, højskoler og efterskoler. Det skriver Jyllands-Posten.  

I notatet står der, at der kan være risiko for superspredning ved begivenheder relateret til idræt, fritidsliv, foreningsliv, efterskoler og højskoler.  

- Jeg skal på ingen måde begynde at modsige sundhedsmyndighederne. Men så kan vi isolere dem. Der er mange gode ideer. Skal vi beholde dem de næste syv uger? Lade være med at køre op til købmanden? Så tror jeg sagtens, vi kan få det til at fungere. Men selvfølgelig - 183 elever samme sted giver nogle udfordringer, lyder det fra Carlo Mathiasen. 

- Vores elever bor tæt. Vi er tæt sammen. Og der er en væsentlig forskel på at gå i 3. klasse og så hjem til mor og far. Her har vi dem 24/7. Det er der selvfølgelig en risiko ved. Jeg tror stadig, vi godt kunne gøre det. Men igen – sundhedsmyndighederne er dem, vi læner os op ad.  

Hvad er en stor forsamling?

For Mathilde Rosvald og Mathias Gadeberg er noget af det sværeste ved, at efterskolen er lukket, at de risikerer at gå glip af deres store gymnastikopvisning, som de har øvet til længe. Og så er der også gallaen, de risikerer at misse.  

- Der er vildt mange ting, vi ikke får med her til sidst, siger Mathias Gadeberg.  

- Det er noget, vi har set frem til og øvet os og gjort klar.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så det ud i febraur, da efterskolen opførte sin sidste gymnastikopvisning inden nedlukningen.
Sådan så det ud i febraur, da efterskolen opførte sin sidste gymnastikopvisning inden nedlukningen.
Foto: Gymnastikefterskolen Stevns

Det er blandt andet også på grund af opvisningen, at forstanderen mangler svar. Svar på, hvad en stor forsamling er. Statsminsteren meldte nemlig ud, at større forsamlinger ikke er tilladt til og med 31. august. Men hvad er en stor forsamling? 

- Får jeg lov til at starte op igen den 10. august? Jeg mangler ligesom rigtig mange andre antallet på, hvad der er en stor forsamling? Bare de ville give os det. Er det 200, 300, eller er det 50? Vi vil så gerne ud og lave nogle opvisninger, men vi mangler et helt klokkeklart svar på, hvad er en stor forsamling, siger Carlo Mathiasen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik