Krigen i Ukraine sender beboere på Udrejsecenter Sjælsmark til Jylland

En gruppe beboere fra Udrejsecenter Sjælsmark bliver i den kommende uge flyttet til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Personer fra Udrejsecenter Sjælsmark er blevet bedt om at pakke kufferten og flytte til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Det bekræfter forstander på Kærshovedgård Niels Johan Geil.

I en sms til TV MIDTVEST skriver Claes Nilas, der er direktør i Hjemrejsestyrelsen, at 15 personer, vil få en plads på Kærshovedgård ved Bording.

Ifølge TV MIDTVESTs oplysninger bliver personerne flyttet til udrejsecentret i Midtjylland, da Udrejsecenter Sjælsmark på grund af krigen i Ukraine gør klar til at modtage ukrainske flygtninge.

Efter planen ankommer de 15 personer i den kommende uge til Kærshovedgård, skriver Claes Nilas.

Blandet baggrund

Mandag meldte Hørsholm Kommune, som er hjemsted for det nordsjællandske udrejsecenter, ifølge mediet SN, at Sjælsmark skulle gøre klare til at modtage ukrainske flygtninge.

I den forbindelse ville en del af udrejsecentret beboere blive blive flyttet til andre udrejsecentre, skrev mediet.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen...

De bor på Kærshovedgård:

Målgruppen for beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård er primært enlige udlændinge og par uden børn, herunder:

Udlændinge, der har fået endeligt afslag på asyl, og som ikke medvirker til deres udrejse

Udlændinge, der er udvist ved dom

Udlændinge, der er på tålt ophold

Udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1

Udlændinge, der er administrativt udvist efter § 25

Kilde: Kriminalforsorgen


Både Sjælsmark og Kærshovedgård er udrejsecentre for afviste asylansøgere, mennesker, der er udvist ved dom samt mennesker på tålt ophold.

Det er uvist, hvilken baggrund de 15 personer, der snart kommer til Kærshovedgård, har, men målgruppen på Kærshovedgård er primært enlige udlændinge og par uden børn, oplyser Udlændingestyrelsen.

Ifølge SN bor der omkring 240 udviste personer på Udrejsecenter Sjælsmark.

Udrejsecenter Sjælsmark

  • Kriminalforsorgen er efter kontrakt med Udlændingestyrelsen operatør på to udrejsecentre for afviste asylansøgere; mennesker, der er udvist ved dom; samt mennesker på tålt ophold: Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland og Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland.


  • Udrejsecenter Sjælsmark er døgnbemandet og med adgangskontrol.


  • Beboerne kan frit forlade centeret, men de skal reelt bo på adressen. Hvis de ønsker at overnatte uden for centeret, skal de ansøge om det på forhånd.


  • Beboere kan modtage besøgende hver dag fra kl. 9.00-22.00.


  • Gæster skal modtages og registreres i adgangskontrollen.


  • Kriminalforsorgen løser opgaverne på udrejsecentret i tæt samarbejde med bl.a. Røde Kors, der står for sundhedsklinikken, voksenundervisning og -aktivering, socialfaglig koordination og koordination af frivilligindsatsen.


  • Kriminalforsorgen samarbejder i øvrigt tæt med Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Politiet om de samlede sikkerheds- og driftsmæssige opgaver. Udrejsecenter Sjælsmark hører under Udlændingeinstitution Ellebæk og Sjælsmark, som også omfatter Udlændingecenter Ellebæk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik