Katrine skiftede Valby ud med Svendborg: "Folk skal kende mig, og jeg har lyst til at kende folk"

I 2020 flyttede flere end 3.100 københavnere til Fyn. Katrine Kæmsgaard og familien flyttede fra Valby til Svendborg, der fik særligt mange københavnske tilflyttere sidste år.

I september flyttede Katrine Kæmsgaard fra Valby sammen med sin familie til Svendborg. Det samme gjorde flere end 700 andre københavnere det år.

- Jeg kunne godt syntes nogle gange, at København var lidt for stor. Jeg har lyst til, at folk skal kende mig, og jeg har lyst til at kende folk, siger Katrine Kæmsgaard.

Uden tilknytning til Svendborg pakkede familien flyttekasserne.

Fremvisninger til københavnere

De seneste år har sydfynske ejendomsmæglere vist flere og flere boliger frem til danskere øst for Storebælt, og særligt i det seneste kvartal er antallet af boligfremvisninger til københavnere eksploderet.

- Næsten halvdelen af vores fremvisninger er med københavnere. Tidligere var det typisk nogen med præferencer og relationer til Svendborg - og dem har vi stadig mange af - men nu oplever vi også, at der er mange, der bare har hørt, at Svendborg skulle være et megafedt sted at bo, fortæller ejendomsmægler i Danbolig Svendborg, Claus Dreyer.

I grafen kan du se antallet af tilflyttere fra København og omegen til Svendborg gennem tiden. Artiklen fortsætter under grafen:

svendborggraf
Foto: TV 2 Fyn

Noget tyder altså på, at joken om, at Fyn bare er noget, man kører forbi på vej til Jylland, ikke helt holder længere.

Københavnske tilflyttere i din kommune

Katrine Kæmsgaard flyttede fra en 140 kvadratmeter stor lejlighed til hus på 250 kvadratmeter med kig til vandet.

- Det er jo bare det, man drømmer om. Det er at have plads, og det har vi fået ved at komme herned til Svendborg, fortæller hun.

I 2020 flyttede i alt 3.102 fra København og Københavns Omegen til Fyn. Langt de fleste flyttede naturligt til Fyns hovedstad Odense, men også Sydfyn trak københavnere til købsaftalerne.

I kortet herunder kan du se, hvor mange københavnere der flyttede til kommunerne på Fyn sidste år:

kortsvendborg
Foto: TV 2 Fyn

En af årsagerne til den sydfynske popularitet kan ifølge ejendomsmøgler Claus Dreyer skyldes, at huspriserne på Fyn er noget lavere sammenlignet med København.

- Det koster jo en fire-fem millioner kroner her, og i København og på Frederiksberg er det jo et to-cifret millionbeløb, fortæller han.

Kvadratmeterprisen på et rækkehus eller en villa i København lå i februar på 29.684 kroner per kvadratmeter, mens du skulle af med 13.055 kroner per kvadratmeter i Svendborg. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Livsstil

Sequence 02.00_00_33_04.Still008 (002)_SpOs_v

Vis os din altan og vind: TV 2 Lorry vil finde den grønneste altan

image3

Lokal bager blev rørt af dronningens appel: Nu bager han kage til 1.500 børn

Copenhagen Suborbitals

60 år siden første mand i rummet: Sådan vil københavnske amatører følge efter

20190829-200828-L-1920x1277we

DHL Stafetten vender tilbage og kan fejre 40-års jubilæum i København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere