Weekenden byder på pænt, men køligt vejr – og så kommer varmen

Især søndag aftager vinden, som på det seneste har lagt en dæmper på nydelsen af vejret.

De seneste dage har vejret budt på en blandet landhandel af dansk sommervejr med både sol, skyer, byger og blæst.

Weekenden ser dog ud til at blive noget mere behersket, da den stride sommervind aftager, og der kommer færre byger.

Der kommer især lørdag også en del plads til solen, men temperaturerne holder sig stadig på mellem 16 og 20 grader.

Den kølige weekend skal dog blot overstås, før der igen bliver skruet gevaldigt op for varmepumpen fra syd.

Hæderlig lørdag med god plads til solen

Lørdagen lægger ud med, at man i de østlige egne fortsat døjer med nattens regnvejr, som langsomt trækker mod øst.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Prognose lørdag klokken 9.00.
Prognose lørdag klokken 9.00.
Foto: TV 2 Vejret

Ellers byder lørdagen på prangende solskin til de fleste det meste af dagen.

I løbet af dagen dannes der nogle lave skyer i den centrale del af landet, som kan smide en enkelt byge af sig.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Prognose lørdag klokken 15.00.
Prognose lørdag klokken 15.00.
Foto: TV 2 Vejret

Temperaturen vil stige til mellem 16 og 19 grader, mens temperaturen i de østlige egne, navnlig København, kan nå over 20 grader.

Uv-indekset topper ved frokosttid lige i underkanten af 6, så det er en god idé med solcreme, hvis man er ude midt på dagen.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)

HVAD ER UV-INDEKSET?

Uv-indekset er et tal, der beskriver intensiteten af solens skadelige uv-stråler.

  • Under 3: Lav
  • 3 til 6: Moderat
  • 6 til 8: Høj
  • 8 til 10: Meget høj
  • Over 10: Ekstrem

I middagssolen kan uv-indekset ved ækvator højst blive cirka 15, mens det i Danmark topper på cirka 7.

Du kan tjekke uv-indekset der, hvor du er, i TV 2s vejr-app. Få hjælp til at hente den her.

Flere skyer søndag

Søndagen lægger ud med et lag slørskyer, som dækker det meste af landet.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Prognose søndag klokken 9.00.
Prognose søndag klokken 9.00.
Foto: TV 2 Vejret

Slørskyerne kommer i forbindelse med passagen af en svag varmefront, som langsomt passerer igennem landet.

Mange steder vil man opleve, at solen kan skinne igennem slørskyerne til en vis grad, dog vil der stedvis også være et tættere skydække, hvor der er decideret overskyet.

I forbindelse med den svage frontpassage kan der lokalt komme nogle byger, dog bliver de korte og lette.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Prognose søndag klokken 16.00.
Prognose søndag klokken 16.00.
Foto: TV 2 Vejret

Vinden lægger sig mærkbart søndag, og samtidig bliver det en anelse lunere.

Temperaturen stiger til mellem 17 og 21 grader landet over og lokalt 22 grader.

Varme på vej

De seneste dage har flere prognoser peget på, at den intense hedebølge, som lige nu giver ekstremt høje temperaturer i store dele af Vesteuropa, kan strejfe landet i næste uge.

Nu ser det også mere sandsynligt ud, at sommertemperaturerne vender tilbage i næste uge, da temperaturerne kan nærme sig 25 til 30 grader.

Den kølige weekend skal dog lige overstås, før sommervarmen for alvor kommer tilbage igen.

5-døgnsprognosen fra 16. juli til 20. juli.
5-døgnsprognosen fra 16. juli til 20. juli.
Foto: TV 2 Vejret

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik