Smitten raser blandt børn – men i hovedstaden er det svært at få dem testet

Ventetiden på en PCR-test vil "snarest" være den samme for børn og voksne, oplyser regionen.

Pling.

- Der er smitte på stuen eller i klassen, og vi opfordrer til, at alle børn bliver testet på fjerde- og sjettedagen.

Den besked tikker lige nu ind hos mange forældre på grund af den stigende smitte med coronavirus, der især raser mellem de mindre børn.

quote Vi nærmer os det rigtige niveau, så ventetiden for børn og voksne vil være den samme snarest

Pernille Lohse

Der er i forvejen lige nu ventetid på at få en PCR-test – nogle steder flere dages ventetid. Men for børnene er der endnu længere ventetid i Region Hovedstaden, fordi der i testsystemet er færre tider til børn end til voksne.

Det betyder, at man som forælder eksempelvis kan få en tid til en PCR-test dagen efter, mens der først er en ledig tid til børnene to til tre dage senere. På trods af at der er ledige tider i systemet.

Ventetiden vil være den samme snarest

Region Hovedstaden bekræfter over for TV 2, at der lige nu er færre PCR-testtider til børn, men at regionen er ved at justere tiderne til, så der bliver flere tider.

- Regionen råder over et vist antal tider, indenfor den kapacitet skal vi sikre os, at der er ledige tider til nærkontakter. Men vi nærmer os det rigtige niveau, så ventetiden for børn og voksne vil være den samme snarest, siger Pernille Lohse, der er chef for Testcenter Danmark i Region Hovedstaden.

Fra Region Sjælland lyder det i et skriftligt svar til TV 2, at regionen prioriterer tider til børn og nærkontakter, når tider til PCR-tests bliver lagt ud i systemet.

Derfor bliver der eksempelvis også ved lokale smitteudbrud med mange smittede børn eller børn som nære kontakter flyttet tider for at undgå ventetider for børn.

- Hvis der opstår ventetid i et testcenter, vil det derfor typisk være på tider til voksne, oplyser regionen.


Tidsbestilling har skabt problemet

Pernille Lohse oplyser, at problemet i Region Hovedstaden er opstået, fordi regionen i forbindelse med, at myndighederne 12. november igen indførte tidsbestilling på en PCR-test, valgte at åbne efter samme fordeling som i foråret.

- Vi var godt klar over, at der var behov for justeringer, men vi havde brug for data til at finde det rette niveau, siger hun.

Nærkontakter til smittede kan gennem smitteopsporingen få en rekvisition. Det betyder, at der i systemet bliver oprettet mulighed for at bestille to tider på samme tid, ligesom der bliver åbnet for flere tider.

Børn, der har været i nærheden af en smittet lærer eller pædagog, er dog ikke altid nærkontakt, og det kan derfor lige nu være svært at bestille tider, når børnehaven eller skolen opfordrer til test på eksempelvis fjerde og sjette dag.

Smitten raser lige nu især i aldersgrupperne 0-9 år og 10-19 år.

Opgjort 27. november, 12.15. Den seneste uge er reelt data fra de seneste ni dage. Da de seneste to dages prøvesvar oftest er forsinkede, giver det ifølge SSI det bedste estimat af ugens tal.
Opgjort 27. november, 12.15. Den seneste uge er reelt data fra de seneste ni dage. Da de seneste to dages prøvesvar oftest er forsinkede, giver det ifølge SSI det bedste estimat af ugens tal.
Foto: Kilde: Statens Serum Institut

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik