Presset overlæge frygter for sine patienter - folk går med stomi flere måneder ekstra

På en afdeling på Hvidovre Hospital er coronasmitte blandt lægerne så udbredt, at de aflyser mange operationer. Det får konsekvenser, siger overlæge.

Hver morgen mødes personalet på Hvidovre Hospitals kirurgiske sektion i gastroenheden til et fællesmøde.

De starter med at se på, hvor mange sygemeldinger de har. Først finder de ud af, hvilke akutte operationer, der skal foretages, samt hvor mange akutte, der er i kø. Så ser de på, hvilke andre behandlinger, der er på programmet.

Og så begynder de ellers at aflyse opgaver for at få dagen til at hænge sammen.

Sådan beskriver overlæge og kirurg Palle Beck Miliam sin hverdag over for TV 2. For mave-tarm-afdelingen er hårdt ramt af covid-19 blandt lægerne og har været det i ugevis.

- Hvis der er rigtig mange akutte, aflyser vi alt, vi kan aflyse. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. I alle de år, jeg har været læge, har det aldrig været så slemt som nu. Det er blevet for meget, siger den 50-årige overlæge.

Må gå med stomi længere end nødvendigt

De seneste fire uger er antallet af hospitalslæger på landsplan, der har været syge med covid-19 under pandemien, næsten fordoblet.

Tirsdag var det samlede antal steget til 4401, og flere lægeforeninger advarer nu om, at landets sygehuse er under et stort pres.

På mave-tarm-afdelingen i Hvidovre møder omkring 35 læger ind på hver dag. Denne måned er der i gennemsnit tre sygemeldinger hver eneste dag fra læger på grund af corona, fortæller Palle Beck Miliam.

Da det var på sit højeste, var otte læger syge samme dag.

I øjeblikket bliver omkring 16 højtspecialiserede operationer aflyst på afdelingen i Hvidovre hver uge, mens 150 operationer står i kø på en liste, hvor der er et halvt års ventetid, lyder det fra overlægen.

En del af patienterne vil eksempelvis være personer, der skal have tilbagelægning af stomi – altså fjernet stomi og have syet tarmenderne sammen.

- Det er ikke muligt at gennemføre mange af operationerne i øjeblikket, og for nogle kan det betyde, at de må gå rundt med stomi i flere måneder ekstra, siger overlægen.

Det samme er gældende for mange andre patienter med sygdomme, der ikke er akutte, men som skaber gener såsom brok.

- I vores branche er risikoen, at folk dør

Den største frygt for overlægen er mandskabsmangel. Han ser, hvordan flere af hans kolleger bliver presset til deres yderste, og hvor meget det slider på dem.

Men det er ikke kun lægerne, der betaler prisen. I sidste ende er det blandt andre patienten på operationsbordet, det øgede pres kan gå udover, lyder det.

- Forhåbentlig sker der intet for patienterne. Men det er optimistisk. Der er større risiko for at lave fejl, når man er meget stresset. Det er et faktum.

Mange arbejdspladser har oplevet stigende pres og stress under pandemien. Hvorfor er det værre hos jer?

- I vores branche er risikoen, at folk dør. Ingen laver fejl med vilje, men nogen går ned med stress, fordi de er bange for at begå fejl og ikke føler, de kan stå inde for deres arbejde længere.

Desuden bliver flere henvisninger forsinket på grund af personalemangel, og det kan i værste fald betyde, at man ikke opdager kræft tidligt i forløbet, siger overlægen.

Smittede per hospitalsseng
Foto: TV 2/Privatfoto

Ifølge Pelle Beck Miliam er det et generelt vilkår for læger, at de sætter sig selv i risiko for sygdom. For de går op og ned ad patienterne. Omikron-variantens høje smitsomhed er derfor yderligere problematisk for dem.

Andre mærker også presset

Det er ikke kun afdelingen i Hvidovre, der kæmper med mange sygemeldinger.

Blandt andet har Herlev Hospitals medicinske afdeling og Odense Universitetshospital fortalt TV 2, at de er hårdt ramt på grund af coronasyge læger.

- Normalt har vi et sygefravær blandt vores personale på omkring fire procent, og lige nu er vi altså oppe på mellem fem og ti procent, siger Odense Universitetshospitals lægefaglige direktør, Bjarne Dahler-Eriksen.

Særligt deres kræftafdeling er ramt af smitte, hvor flere ansatte må blive længere på arbejde for at passe på de kræftsyge patienter.

- Vi har heldigvis under både coronaperioden og sygeplejestrejken formået at behandle kræftpatienter og akutte hjertepatienter og andet, der har været livsturende og akut, og det kan vi stadigvæk, siger direktøren.

På grund af den sygdomsramte hverdag ryster Palle Beck Miliam på hovedet af snakken om lempelser af coronarestriktionerne samt tirsdagens beslutning om at genindføre behandlingsgarantien.

For der er ikke lighedstegn mellem, at offentligheden får at vide, de nu kan søge behandling, og at hospitalerne rent faktisk kan behandle dem, siger han.

- Vi kører på maks. Vi kan ikke gøre mere. Man kan godt sætte krav om behandling, men det betyder ikke, at vi kan levere. Politikerne er nødt til at lytte til lægeforeningerne, som siger, at vi er under et stort pres.