Hver weekend må patienter på landets psykiatriske afdelinger holde vejret og håbe på, at det ikke er deres tur til at blive "prikket". For rigtigt mange bliver sendt hjem, selvom de stadig har det dårligt.
Det fortæller to overlæger fra psykiatrien, der nu står frem om den ugentlige prikkerunde, hvor man udskriver psykiatriske patienter, før personerne er færdigbehandlet, for at sikre plads til akutte tilfælde. Vel vidende at det kan få alvorlige konsekvenser, at patienterne bliver udskrevet for tidligt.
Det er overlæge på Psykiatrisk Center København Christian Legind og tidligere overlæge i den akutte psykiatri Mikkel Rasmussen, som vælger at fortælle om en praksis, der ifølge lægerne har stået på i mange år. Og som de mener, skyldes mangel på hænder og sengepladser.
Udskrivelse for tidligt vil jeg påstå øger risikoen for selvmord
De er begge i bestyrelsen af Dansk Psykiatrisk Selskab, og Mikkel Rasmussen har desuden været regionsrådsmedlem i Region Midt for Psykiatri-Listen og overlæge på psykiatriske afdelinger både i Aarhus og Vejle.
- En prikkerunde er, når man nærmer sig weekenden og kan se, at der ikke er mange pladser tilbage på hospitalet. Så må man finde ud af, hvem der er mindst dårlige, og udskrive dem, siger Mikkel Rasmussen.
I årevis har de ansatte i psykiatrien råbt op om udfordringer og ressourcemangel i hele landet.
Efter skyderiet i Fields søndag 3. juli har debatten taget fart, da Københavns Politi erklærede den formodede gerningsmand som "kendt af psykiatrien" i forvejen.
Et landsdækkende problem
Oftest er der for mange patienter på afdelingerne, og derfor må overlæger rundtom i landet sørge for at åbne senge på de lukkede afdelinger til weekenderne, hvor flere bliver indlagt, og der er færre på arbejde, siger Christian Legind.
- Det kan godt være med hjertet i halsen, fordi de ofte stadig er rigtigt dårlige, og vi ønsker selvfølgelig ikke, at de bliver genindlagt. Men det gør de i mange tilfælde, siger han.
Faktisk ender 23 procent af alle indlæggelser som genindlæggelse inden for 30 dage, viser flere undersøgelser fra blandt andet Sundhedsdatastyrelsen. En del af dem skyldes ifølge Christian Legind for tidlige udskrivelser.
Hvis I vurderer, at de er raske nok til at blive udskrevet, hvad er problemet så?
- Vi sender i forvejen folk så tidligt hjem, som det er muligt. Men nu er vi nødt til at sende dem tidligere og tidligere hjem, mens vi endda er usikre på, om de er i stand til at klare sig selv. Det er et klart problem.
En undersøgelse fra Lægeforeningen fra juni viser, at 56 procent af alle læger i psykiatrien ugentligt eller dagligt udskriver patienter, selvom de har en professionel vurdering af, at patienten fortsat burde være indlagt. Kun 1 procent har aldrig prøvet det.
Lægeløftet kommer under pres
Prikkerunden har fået sit navn af, at overlægerne ville sætte en prik ud for nogle patienters navne på en liste. Det indikerer så, at det var dem, der måtte blive udskrevet for at gøre plads til andre.
I sine knap 15 år som overlæge i psykiatrien på blandt andet Aarhus Universitetshospitals psykiatriske afdeling i Risskov har Mikkel Rasmussen set problemet udvikle sig. Og det er blevet værre, slår han fast.
- Prikkerunder er ikke sjove at stå i, hverken som læge eller patient, men psykiatrien er så presset, at vi skal udskrive, før patienterne er raske, for at gøre plads til akutte tilfælde eller tvangsindlæggelser, siger han.
Som tidligere overlæge på en psykiatrisk akutmodtagelse oplevede han flere gange, at de patienter, der blev udskrevet for tidligt fra lukkede afdelinger, senere samme dag mødte op i akutmodtagelsen.
- De kom og sagde, at det ikke gik godt, og at de var nødt til at få hjælp. Så måtte jeg give dem en plads i akutmodtagelsen. Prikkerunderne tager rigtigt meget på lægerne i psykiatrien, for de føler ikke, at det er korrekt at gøre.
Man bliver sat i en position, hvor man må gøre, som man får besked på, og blive kold og kynisk eller forlade faget
Men det var sjældent, at der var plads til at genindlægge dem i akutmodtagelsen. Derfor måtte man på sengeafsnittene gøre plads ved at indlægge dem på gangene eller i skyllerummet, hvor de ansatte vasker deres udstyr.
- Det var ikke optimalt for nogen. På det seneste er et problem blevet, at man indlægger to patienter i samme stue med en skillevæg. Det er ikke godt, for de er hundesyge og har brug for ro, siger Mikkel Rasmussen.
Derfor ender læger ifølge Mikkel Rasmussen med at skulle gå på kompromis med deres hjælpepligt.
- Vi har et lægeløfte, og det er blevet en evig kamp mellem ens faglighed og etik. Man bliver sat i en position, hvor man må gøre, som man får besked på, og blive kold og kynisk, gå imod systemet eller forlade faget, siger han.
Føler du, at I bryder jeres lægeløfte?
- Det gør jeg i nogle tilfælde. Vi kan ikke stå inde for det. Men vi prøver altid at lave lappeløsninger ved eksempelvis at flytte patienten til en helt anden region, så de kan få behandling.
Hvorfor gør I det, hvis det er et brud på lægeløftet?
- Vi skal under alle omstændigheder have mulighed for at tage mod akutte dårlige i weekenderne. Der er ikke plads nok på hospitalerne, og vi har et ansvar over for alle patienter, men bliver tvunget til at vælge mellem alvorligt syge og mindre alvorligt syge.
Grænsen for behandling bliver rykket
En forbedring i psykiatriens forhold skal man skue langt efter lige nu, mener Christian Legind.
- Patienterne på lukkede afdelinger er mere syge i dag, hvilket også betyder, at de patienter, der førhen var på lukkede afdelinger, nu er på åbne afdelinger. Derfor har grænsen for indlæggelse rykket sig, siger han.
Problemerne sendes videre, mener han. For patienter, der førhen var på åbne afdelinger, sendes nu til ambulant behandling – behandling med læge eller lignende på hospitalet, som gøres uden indlæggelse – hvilket så lægger pres på resten af psykiatrien, lyder det.
- Med det øgede antal patienter er der pres på hele vejen gennem systemet, og derfor afviser vi flere og flere patienter.
Mange af vores medlemmer oplever, at deres kære bliver udskrevet, inden de er færdigbehandlet
En afledt effekt af, at patienterne er blevet mere syge – og at der er flere af dem – er ifølge Legind, at der kan forekomme mere vold grundet ubehandlede lidelser.
- Det kan være meget alvorlige og heldigvis sjældne tilfælde med drab, men hyppigere overfald og trusler. Det ser vi også i samfundet. En væsentlig del kan forebygges, hvis man har tilstrækkelige ressourcer både til indlæggelse og ambulant behandling, siger Christian Legind.
Hos patientforeningen Bedre Psykiatri kender de til mange tilfælde fra sygehuse over hele Danmark, hvor mennesker ikke har fået den rette behandling og er blevet udskrevet for tidligt.
- Mange af vores medlemmer oplever, at deres kære bliver udskrevet, inden de er færdigbehandlet. Det er ekstremt hårdt for familierne at skulle tage sig af deres pårørende, når de kommer hjem med så alvorlig sygdom, siger generalsekretær Jane Alrø Sørensen.
Desuden kan for tidlige udskrivelser ifølge Christian Legind øge risikoen for, at mennesker med psykisk sygdom begår selvmord.
Han forklarer, at patienter i psykiatrien i forvejen har 20 gange højere risiko for selvmord end det øvrige samfund.
- Men lige efter udskrivelsen er risikoen omkring 200 gange højere. Så udskrivelse for tidligt vil jeg mene øger risikoen for selvmord yderligere, siger han.
Ministeren ønsker ikke at kommentere
Det har ikke været muligt at få et svar på kritikken fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som i stedet henviser til et interview med TV 2 fra 6. juli, der blandt andet handlede om mangel på sengepladser. Dengang afviste han, at regeringen ikke havde prioriteret psykiatrien.
Hos Danske Regioner er man dog bekendt med problematikken, men her peger de på Christiansborg som ansvarlig for at få vedtaget en tiårsplan, der kan hjælpe psykiatrien. Det siger Jacob Klærke, der er formand for Psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, i et skriftligt svar.
