Levering af selvtests til københavnske skoler halter: "Vi arbejder på højtryk"

Forældre til børn skulle have hentet selvtests til deres børn på københavnske skoler mandag og tirsdag, men Københavns Kommune har problemer med at få leveret selvtests til alle skolerne.

Planen var, at forældre til børn på københavnske skoler mandag og tirsdag skulle kunne afhente selvtests til deres børn.

Men nu lyder det fra Københavns Kommune, at der har været problemer med at få testene leveret til skolerne.

- De fleste skoler har som planlagt i dag fået leveret selvtests, som forældrene kunne afhente her i eftermiddags eller i morgen. Men desværre er de ikke nået frem til alle vores skoler, siger centerchef i Børne- og Ungdomsforvaltningen Mette Kilde Corfitzen i et skriftligt svar til TV 2.

Hun fortæller, at kommunen er ved at undersøge årsagen.

- Vi arbejder på højtryk for, at alle skoler, som mangler selvtests, får dem hurtigst muligt, så det vil være muligt for forældre at hente dem tirsdag i løbet af dagen.

Landets skoleelever skal efter planen tilbage til de fysiske klasseværelser onsdag. 

København er det sted i landet, hvor procentuelt færrest børn er vaccineret. Her vil kun et ud af 20 børn i alderen 5-11 være færdigvaccinerede, når de møder i skole onsdag. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik