En sjaskvåd afslutning er i vente tirsdag

Inden da bliver tirsdag en gråvejrsdag med spredte byger.

Mange danskere har i disse dage ferie og bliver dermed måske lidt ekstra tid under dynen om morgenen. Det samme kan man sige om Danmark som land.

Et tungt tæppe af skyer ligger nemlig hen over landet og giver i løbet af dagen spredte byger.

Men selvom det hele kommer til at se lidt gråt og trist ud, bliver tirsdag en ganske lun dag med op til 15 graders varme.

Når mørket senere falder på, vil et regnvejr gå i land i den vestlige del af landet og senere brede sig til resten af Danmark og dermed give en sjaskvåd afslutning på tirsdagen.

Gråvejr med spredte byger

Det er overskriften på tirsdagens vejr, og allerede i de tidlige morgentimer er der regnbyger flere steder.

Til gengæld er det en lun morgen med omkring 10 grader på termometret. Derfor kan handskerne for de flestes vedkommende blive hjemme i skuffen.

I løbet af formiddagen forventes temperaturen at stige til mellem 11 og 14 grader.

Prognose tirsdag formiddag. Gråvejr med spredte byger.
Prognose tirsdag formiddag. Gråvejr med spredte byger.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

I eftermiddag fortsætter gråvejret med spredt bygefægtning i hele landet, mens der fra syd fortsat pumpes varm luft op til Danmark.

Det giver en eftermiddag, hvor temperaturen kan komme op mellem 12 og 15 graders varme, lokalt måske lidt lunere. Det er ganske lunt for årstiden, idet oktober normalt har en maksimumtemperatur på 12,3 grader.

Da vinden samtidig ikke bliver meget mere end jævn fra sydlig retning, vil de lune vinde kunne mærkes.

Prognose tirsdag eftermiddag. Fortsat gråvejr med spredte byger. Et regnvejr ligger sydvest for landet.
Prognose tirsdag eftermiddag. Fortsat gråvejr med spredte byger. Et regnvejr ligger sydvest for landet.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Byger afløses af et landsdækkende regnvejr

Lige når eftermiddagen bliver til aften, går et regnvejr i land i den vestlige del af landet. Det skal i de efterfølgende aftentimer brede sig til hele landet og giver dermed en våd afslutning på dagen.

Lokalt kan der i forbindelse med regnvejret falde omkring 10 millimeter regn.

Prognose tirsdag aften. Et udbredt regnvejr til hele landet.
Prognose tirsdag aften. Et udbredt regnvejr til hele landet.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

_

Efter at regnvejret har passeret, går vinden om i sydvest, og det blæser efterhånden op til en hård vind.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik