Disse store personligheder mistede vi i 2021

Læs om nogle af de kendte, der gik bort i 2021.

2021 var året, hvor vi mistede en folkekær cykelrytter, en tidligere statsminister og en ung Youtuber.

Fælles for dem alle var, at de satte et stort aftryk på samfundet i deres levetid.

Her kan du læse om nogle af de kendte og store personligheder fra TV 2 Lorrys sendeområde, vi tog afsked med i løbet af året, der gik.

Anne Bech
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Anne Bech, 42 år
Fitnessinstruktør og forfatter, døde 10. februar.


Anne Bech fra Dragør delte flittigt ud af råd om kost og træning og blev i løbet af få år et kendt ansigt inden for sit felt. 

Kendisser som Christiane Schaumburg-Müller, Mascha Vang og Thomas Skov var alle under hendes kyndige vejleding i det sunde liv. Og hun skrev desuden bøger, medvirkede i tv- og radioprogrammer og holdt foredrag.

Da hun i 2019 fik konstateret kræft, måtte hun dog gå ned i gear.

- Jeg har startet en ikke selvvalgt og hård rejse, skrev hun på Instagram, da hun samme år delte et billede af sit glatbarberede hoved efter kemoterapi.

Hun fortalte åbent om forløbet helt frem til sin død i februar.

Johannes Møllehave
Foto: Mogens Ladegaard/NF/Ritzau Scanpix

Johannes Møllehave, 84 år
Præst, forfatter, digter og samfundsdebattør, døde 10. maj.


Johannes Møllehave fra Frederiksberg satte sit præg på dansk kultur gennem sine ord.

Han blev teologisk kandidat i 1963 og var gennem sin karriere præst flere steder, men ved siden af præstegerningen var det litteraturen, der trak.

Kendetegnende for hans mange digte og romaner var, at de rummede eksistentielle temaer som kærlighed og fællesskab. Og han vandt adskillige store litteraturpriser for sin kunst. I 2012 blev hans forfatterskab hyldet med Publicistprisen af Den Danske Publicistklub for hans "sans for både humor og alvor".

En hjerteoperation og to blodpropper i hjernen i 2018 betød, at han stoppede med at rejse rundt som foredragsholder.

Bent Melchior
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bent Melchior, 92 år
Tidligere overrabbiner, døde 28. juli.


I årene 1969 til 1996 var Bent Melchior overrabbiner ved Det Mosaiske Trossamfund i København (i dag kaldet Det Jødiske Samfund i Danmark).

Det talerør, der fulgte med posten, brugte han i samfundsdebatten. Han blandede sig i de store åndelige spørgsmål, i dansk udlændingepolitik og debatten om omskæring af drengebørn, som han var fortaler for.

Hans mål var at nedbryde fordomme og bygge bro mellem mennesker. Et arbejde han fortsatte som stifter af Foreningen Brobyggerne.

- Han var enormt nysgerrig på andre mennesker. For ham var religion underordnet, beskrev Foreningen Brobyggernes anden stifter, Özlem Cekic, om ham i forbindelse med hans død.

Albert Dyrlund
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Albert Dyrlund, 22 år
Youtuber, musiker og skuespiller, døde 28. juli.

En tragisk faldulykke kostede i juli youtuberen Albert Dyrlund fra Helsingør livet.

Med 168.000 abonnenter på Youtube (og desuden 224.000 følgere på Instagram) var han en af de største danskere på platformen. Hans sjove – og sommetider provokerende – indhold var trækplasteret.

Han udgav flere sange gennem sin kanal, blandt andre 'Albert dans' og 'Sommer', og i 2018 spillede han hovedrollen i filmen 'Team Albert'. Den fik publikumsprisen ved Robert-prisuddelingen.

Dødsulykken skete, da Albert Dyrlund var i færd med at filme en video. Her faldt han ud over en skrænt fra 200 meters højde i området Forcella Pana i Italien. Han stod ikke til at redde.

19690101-232909-pf-1920x1278we
Foto: Ebbe Andersen/Ritzau Scanpix

Lily Weiding, 96 år
Skuespiller, døde 15. juni.


Lily Weiding fra Frederiksberg blev uddannet skuespiller fra Det Kongelige Teaters elevskole, og det var netop på de skrå brædder, at hendes karriere udfoldede sig.

Fra sin debut i 1942 på Frederiksberg Teater havde hun flere store roller, blandt andet portrætterede hun Solveig i 'Peer Gynt' og Eliza i 'My Fair Lady'.

"Altid prima, aldrig donna" beskrev Politikens teateranmelder Ebbe Mørk om hende i forbindelse med hendes 85-årsfødselsdag. Han fremhævede hendes helt særlige evne til at balancere mellem "stor kunst og ærligt arbejde".

I løbet af sit liv måtte hun tage afsked med tre ægtemænd, som døde før hende. Den sidste var den folkekære skuespiller Morten Grundwald, som hun dannede par med fra 1965 og frem til hans død i 2018.

Chris Anker Sørensen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Chris Anker Sørensen, 37 år
Cykelrytter og kommentator, døde 18. september.

Chris Anker Sørensen havde meritter fra flere af verdens hårdeste cykelløb. Fem gange deltog han i Tour de France, fire gange i Vuelta a Espana og tre gangen i Giro d'Italia som cykelrytter.

I sidstnævnte løb vandt han karrierens største sejr, da han triumferede på 8. etape og kørte alene over målstregen efter et længere udbrud.

Det var dog ikke kun på landevejene, at 'oksen fra Hammel' gjorde sig bemærket. Hans gode humør og kække kommentarer til journalisterne gjorde ham til en vellidt skikkelse i dansk cykelsport, og i 2017 indtog han selv kommentatorrollen på TV 2 med stor fortællelyst og -talent.

Chris Anker Sørensen mistede livet i september, efter at han blev påkørt under en cykeltur i Belgien, hvor han opholdt sig for at dække VM i landevejscykling. Chris Anker Sørensen boede i Skovlunde, hvor han også har fået sit sidste hvilested ved Skovlunde Kirke.

Poul Schlüter
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix/arkiv

Poul Schlüter, 92 år
Tidligere dansk statsminister, døde 27. maj.

Fra 1982 til 1993 var Poul Schlüter regeringsleder i Danmark, hvilket gør ham til en af de længestsiddende danske statsministre.

Han var uddannet advokat og blev i 1964 valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti, hvor han senere fik formandsposten. Privat boede han på Frederiksberg, hvor Poul Schlüter også er stedt til hvile.

I sin tid som statsminister gennemførte han flere reformer for at få styr på den danske økonomi med høj inflation og arbejdsløshed. Og hans popularitet var med til at sikre, at partiet i 1984 fik 42 mandater – det højeste hidtil.

Poul Schlüter trak sig i forbindelse med Tamil-sagen, hvor hans justitsminister Erik Ninn-Hansen blev dømt for ulovligt at have forhindret tamilske flygtninges familiesammenføring.

Efterfølgende blev Poul Schlüter medlem af Europaparlamentet.

Vita Andersen
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Vita Andersen, 78 år

Digter, forfatter og dramatiker, døde 20. juli.

Vita Andersen fra København debuterede i 1977 med digtsamlingen 'Tryghedsnarkomaner', som introducerede danskerne for den rimløse genre knækprosa.

Samlingen solgte over 100.000 eksemplarer, hvilket gav den titlen som den bedst sælgende digtsamling i Danmark. En rekord, som først blev slået i 2013 af Yahya Hassan.

Hun har blandt andet modtaget De Gyldne Laurbær og Kritikerprisen.

Siden er fulgt en lang række digte, noveller, romaner og skuespil, som dog har det til fælles, at de centrerer sig om kvinders indre liv.

Jacob Andersen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jacob Andersen, 60 år
Musiker, døde 28. marts.


Jacob Andersen født i Bagsværd kan både betegnes som en af de mest produktive og succesfulde skikkelser i dansk musik.

Han slog igennem i 1979 med rockgruppen Sneakers. På hits som 'Sui Sui' og 'Woodoo' stod han for den underliggende rytme som gruppens percussionist.

Da Sneakers blev opløst efter seks års succes, tog hans nye projekt, Danseorkestret, over. I dag er listen over danske musikere, han har spillet for, lang: Lars H.U.G, Dodo & The Dodos, Shu-bi-dua, Michael Falch, Sanne Salomonsen og flere.

De seneste år spillede han også i 'Vild med dans'-husorkestret The Antonelli Orchestra, og i 2019 beskrev han, at hans mange foretagender stadig løb op i omkring 170 koncerter om året.

De mange musikalske engagementer gjorde ham til en af de bedst sælgende og mest spillede danske musikere nogensinde.


Anders Bodelsen
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Anders Bodelsen, 84 år

Forfatter og journalist, døde 17. oktober.

Anders Bodelsen født på Frederiksberg var 21 år, da han udgav sin første bog, romanen 'De lyse nætters tid'.

Igennem de over 60 romaner, noveller og skuespil, der kom efter, var forfatteren optaget af at skildre hverdagsmennesker i ekstreme situationer. Sådan var det også i gennembrudsromanen 'Tænk på et tal' fra 1968 om en stilfærdig kasserer, som ender med en aktiv rolle i et bankrøveri. Romanen blev senere filmatiseret.

Ud over forfatterskabet var han også aktiv som tv- og filmanmelder i Politiken og Information.

Forfatterens betydning for dansk kunst- og kulturliv sikrede ham i 1986 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Steen Springborg
Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix

Steen Springborg, 67 år
Skuespiller og instruktør, døde 23. april.

Steen Springborg var 20 år gammel og nyuddannet skuespiller, da han blev ansat ved Det Kongelige Teater. Og allerede i sin allerførste rolle gjorde han sig bemærket, da han i stykket 'Hesteguden' vovede sig ud i flere nøgenscener.

Mange af hans roller, både på teatret og på film, kredsede om ondskab og mørke. Han spillede blandt andre faren i en teateropsætning af Thomas Vinterbergs prisbelønnede 'Festen', mens han i 2004 spillede den kyniske patriark Mogens Gregersen i dramaet 'Familien Gregersen'. Han medvirkede desuden i tv-serierne 'Edderkoppen' og 'Rejseholdet' samt filmen 'Drengene fra Skt. Petri'.

De sidste par år af hans karriere var det de store klassikere på teaterscenen, som havde Springborg på rollelisten. Heriblandt 'Les Misérables', 'Annie' og 'Singing in the Rain'. Han indstillede karrieren i 2017.

Steen Springborg dannede fra 1976 frem til 2013 par med Alexandra Foss Springborg. Parret boede på Østerbro i København.

Jens-Peter Bonde
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Jens-Peter Bonde, 73 år
Tidligere europaparlamentariker, forfatter og journalist, døde 5. april.

Jens-Peter Bonde har taget hele turen rundt om EU i sin livstid.

Hans politiske karriere startede i 1960'erne i Radikal Ungdom, hvor han var landsformand. Men da danskerne 2. oktober 1972 stemte ja til medlemskabet af EF – nu EU – dedikerede han sig til modstanden mod den økonomiske og politiske union.

I årene 1979-2008 sad han i Europa-Parlamentet – først for Folkebevægelsen mod EF, så for Junibevægelsen. Særligt ydede han en indsats for at få danskerne til at stemme nej til Maastricht-traktaten i 1992, hvilket lykkedes. Det førte til de fire danske EU-forbehold mod fælles valuta, mod retsligt samarbejde, mod forsvarssamarbejde og mod et europæisk statsborgerskab.

Efter at han forlod parlamentet i 2008, betegnede han sig som EU-realist. Han argumenterede for mindre sparepolitik og mere lempelig finanspolitik for at øge væksten og skabe job i økonomisk svage regioner.

Privat boede Jens-Peter Bonde med sin hustru Lisbeth Kirks i en villa i Bagsværd.

Charlotte Strandgaard
Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Charlotte Strandgaard, 78 år
Forfatter, døde 9. oktober.

Listen over Charlotte Strandgaards romaner, digtsamlinger og andre udgivelser er lang. Faktisk har hun gennem sin karriere skrevet over 50 af slagsen.

Hun debuterede i 1965 med digtsamlingen 'Katalog'. Særligt kredsede de om de emner, som kan være svære at tale om, eksempelvis abort, sindslidelser, sex og stofmisbrug.

Hun modtog blandt andet Morten Nielsens Mindelegat i 1972, Statens Kunstfonds legat i 1986 og Thit Jensens Forfatterlegat i 1989 for sit forfatterskab.

Charlotte Strandgaard var oprindeligt fra Jylland, men rykkede teltpælene op og sov stille ind i oktober omgivet af sine nærmeste på Glostrup Hospital.

Søren Haslund-Christensen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søren Haslund-Christensen, 88 år
Tidligere hofmarskal, døde 26. oktober.

Søren Haslund-Christensen stod i 14 år i spidsen for det danske hof og dets økonomi som hofmarskal. her boede han med sin kone Marianne i embedsbolig på Christiansborg. Efterfølgende flyttede de til en lejlighed på det ydre Østerbro

Søren Haslund-Christensen havde en baggrund som forstander for Herlufsholm Skole og Gods og i Forsvaret, hvor han i 1988 blev generalmajor og chef for Jyske Division, inden han overtog embedet med ansvar for hoffets 130 ansatte. Dermed var det ham, der stod i spidsen ved dronning Margrethe og prins Henriks store gallamiddage i ind- og udland.

Da Søren Haslund-Christensen i 2008 gik på pension som hofmarskal, blev han eventyrer. Blandt andet var han med på den store videnskabelige ekspedition Galathea 3, som sejlede rundt på verdenshavene.

Søren Haslund-Christensen fik i 2011 konstateret Alzheimers og flyttede i 2016 på plejehjem. Trods sygdommen rejste han i 2016 til Centralasien med sin søn. Rejsen endte ud i filmen 'Fædre og sønner'.

Peter Viskinde
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Peter Viskinde, 67 år
Musiker, guitarist og sangskriver, døde 23. marts.

En pludselig blodprop i hjertet kostede i marts musikeren Peter Viskinde fra København livet.

Peter Viskinde var guitarist og sangskriver og blev i 1980 medlem af det danske band Malurt, som forsanger Michael Falch havde dannet tre år tidligere i 1977 sammen med guitarist Christian Arendt og trommeslager Peter Mors.

Ti år senere i 1990 brød Peter Viskinde ud af gruppen for at starte bandet Big Fat Snake sammen med forsanger Anders Blichfeldt. Et af deres helt store gennembrud var hittet 'No Peace Like In Heaven', som udkom i 1995.

Peter Viskinde var medlem af Big Fat Snake indtil 2008.

Else Hammerich
Foto: Børge Lassen/Ritzau Scanpix

Else Hammerich, 84 år

Tidligere europaparlamentariker, døde 22. marts.

Kampen mod uretfærdighed var Else Hammerichs drivkraft gennem hele karrieren. Først som lærer, hvor hendes interesse særligt lå hos de svage børn og senere som medlem af Europa-Parlamentet.

I Folkebevægelsen mod EF brugte hun sin stemme til at kæmpe for miljø, sundhed og arbejdsmiljø og var blandt andet en del af Kampagnen mod Atomvåben, der havde til formål at stoppe atomoprustningen fra både Øst- og Vestblokken. Hun sad i parlamentet fra 1979 til 1989.

Else Hammerich var født på Frederiksberg og skrev og udgav gennem årene bøger om både konfliktløsning, pædagogik, kvinder i Chile og andre minoriteter i verden. Hun døde efter længere tids kræftsygdom.

Hans Vilhelm Bischoff
Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Hans Vilhelm Bischoff, 88 år
Journalist og tv-vært, døde 27. marts.

Hans V. Bischoff var den venligt smilende tv-vært med rullekrave og fløjlsjakke, der fra 1975 til 2002 præsenterede seerne for især økonomisk stof i TV Avisen på Danmarks Radio. Og så var han blandt andet også vært på det ikoniske program "Hvornår var det nu det var?".

Inden han kom til DR, var han på B.T. og Information, hvor han i 1967 modtog Cavlingprisen. Han fik den fornemme journalistiske pris for at påvise fejl ved beregningen af pristallet, som blev brugt til regulering af blandt andet lønninger. Cavlingprisen var desuden "en anerkendelse af hans journalistiske behandling af det økonomisk stof" generelt, lød argumentationen.

 Han boede fra 1960 i Dragør, hvor han var engageret i byens borgerforening.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik