38-årig var sund og rask, men døde af covid-19: - Det gik bare så hurtigt, og det er dét, der er så hamrende skræmmende

Da 38-årige Christina Larsen for knap to måneder siden trådte ud af badet i hjemmet i Tårnby, var hun stakåndet, og fik med nød og næppe fremstammet: ”jeg kan ikke…”.

Hendes mand, Michael Larsen, hjalp hende ned at sidde og ringede med det samme til alarmcentralen, som bad om at få Christina Larsen til selv at sige sit personnummer. Men hun kunne ikke.

Hun havde ganske enkelt ikke luft.

Ingen havde dog troet, at Christina Larsen, som blot led af mild astma, skulle blive en af de første unge kvinder herhjemme, som skulle miste livet til corona.

Og derfor har Michael Larsen – midt i sorgen – et budskab:

- Til alle dem, der siger, at corona er det pure opspind, at det er det samme som en influenza, og at det kun rammer de gamle: Det gør det ikke. Uanset, hvor gammel du er, skal du tage det alvorligt, og bliver du smittet, så hold dig væk fra alle andre. Måske bliver du ikke selv alvorligt syg, men du risikerer at smitte en, der gør.

Det er nemlig ikke kun ældre og svagelige, der er i risiko for at blive alvorligt syge af covid-19. For selvom det hører til sjældenhederne, er der flere såkaldte ”unge voksne” verden over – voksne under 40 år – som bliver indlagt med meget svære covid-19-forløb.

Det fortæller professor Trine Mogensen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der forsker i netop det.

- Det er stadig utrolig sjældent, at man får et svært forløb, hvis man ellers er sund og rask og under 50 år, men det sker jo. Derfor ændrer det ikke på, at det er rigtig vigtigt at være forsigtig og følge alle forholdsregler – også selvom man er ung og rask og under 30 år. Der er ingen, som er helt undtaget for at kunne blive alvorligt syg af covid-19, siger hun og peger på, at der er personer i 20’erne, der er døde af covid-19 i både England og Frankrig.

Hele familien havde corona

De seneste 14 dage er to kvinder i 30’erne døde af coronavirus herhjemme, oplyser Statens Serum Institut, som dog ikke ønsker at oplyse om, hvorvidt kvinderne havde nogen underliggende sygdomme.

Dermed har i alt fem danskere under 40 år mistet livet til covid-19.

Den første var 36-årige Dennis Sørensen, som arbejdede som SOSU-assistent på Bispebjerg Hospital, da han i april blev smittet med corona.

Og i november kom altså det andet dødsfald; nemlig 38-årige Christina Larsen, der arbejdede som poder i Københavns Lufthavn.

Tre dage inden episoden på badeværelset var Christina Larsen, Michael Larsen og begge deres sønner på henholdsvis 11 og 15 år, blevet konstateret positive med coronavirus. Og herfra gik det stærkt, fortæller Michael Larsen:

- Det er mig stadig en gåde, hvordan det kunne komme så vidt. Vi havde isoleret os, Christina var sund og rask, ung og havde de bedste odds. Det gik bare så hurtigt, og det er dét, der er så hamrende skræmmende.

Allerede efter én nat på Amager Hospital, blev Christina Larsen flyttet til Hvidovre Hospital og lagt i respirator, og dér måtte Michael Larsen ikke længere besøge hende. Han kiggede i stedet op på hende fra parkeringspladsen, mens de talte i telefon, fortæller han:

- Hun var skræmt fra hvid og sans. Hun stortudede, og sagde, at hun ikke ville overleve, mens jeg forsøgte at overbevise hende om det modsatte. Det var meget, meget svært.

Få timers lykke afløst af sorg

Efter endnu en nat på hospitalet blev Christina Larsen lagt i koma.

Der lå hun i cirka en uge, indtil hun blev flyttet til Rigshospitalet, hvor hun skulle i en såkaldt ECMO-maskine ”som en sidste udvej”. Det er et apparat, der kan ilte blodet uden for kroppen.

Her fik Michael Larsen – iklædt dragt og maske – igen lov til at besøge sin hustru.

- Det var rart at se hende, men ikke på den måde. Vores to drenge fik heller ikke lov til at komme ind at se hende, for både lægerne og jeg var sikre på, at hun nok skulle klare den, og jeg ville ikke have, de skulle se hende sådan, siger han.

Spurtede op på stue

Michael Larsen blev bedt om at forlade hospitalsstuen, men holde sig i nærheden af Rigshospitalet, til han fik et opkald.

- Og så vender det bare til det allerværste, man overhovedet kan forestille sig, og jeg gik i chok, siger han.

Michael Larsen spurtede op på stuen, og klokken 00.11 nåede han netop at se sin kone hæve brystkassen en sidste gang.

Genfejl kan være svaret

Men hvordan kan det gå så galt?

Det er et spørgsmål, som ikke kun Christina Larsens nærmeste spørger sig selv. Det gør også Trine Mogensen, der som den eneste dansker har deltaget i et internationalt forskerkonsortium på over 250 forskere, som har forsøgt at løse mysteriet.

Og efter at have analyseret blodprøver fra i alt 650 svært syge covid-19-patienter fra hele verden, har de en del af svaret:

- Vi har påvist, at der er gendefekter hos cirka 15 procent af dem, som er svært syge. Det er ny viden om noget, vi før ikke forstod, siger Trine Mogensen.

Hun forklarer, at langt de fleste har et stof i kroppen, interferon, som forhindrer covid-19-virussen i at dele sig og derved sprede sig i kroppen. Normalt gør stoffet, at en covid-19-infektion allerede efter få timer, er under kontrol, og at den holder sig til cellerne i svælget.

Men den nye forskning viser, at en del af de undersøgte patienter har en medfødt immundeffekt, som betyder, at stoffet enten ikke produceres, eller ikke virker på kroppens celler. Det betyder, at virussen kan dele sig uhæmmet, og dermed inficere andre dele af kroppen, som for eksempel lunger, nyrer og måske endda hjernen.

- Det er altså en genfejl, man ikke ved, man har, før man får covid-19, siger Trine Mogensen og fortsætter:

- Det er en del af forklaringen, men vi er langt fra at have løst hele mysteriet. Der er stadig mange spørgsmål.

Helt konkret har forskergruppen fundet fejl i 13 forskellige gener.

Forskere er optimistiske

Om det er en genfejl, der er skyld i Christina Larsens død, vides ikke.

Men på dødsattesten står der sort på hvidt, at hun døde af covid-19, siger Michael Larsen.

Forskerne håber, at de fremover kan screene personer for, om de har genfejlen, så de kan få forebyggende medicinsk behandling, og man dermed undgår, at unge voksne – og børn og ældre for den sags skyld – får svære covid-19-forløb, siger Trine Mogensen.

Genfejl eller ej, så er Christina Larsen borte.

Og Michael Larsen har oplevet det ”mest frygtelige i hele hans liv” – nemlig at fortælle sine børn det. Derfor har Michael Larsen ét budskab:

- Pas nu på hinanden. Christina levede og åndede for at hjælpe de svage og for at gøre en forskel. Det er derfor, jeg deler vores historie nu, for at andre kan lære af det. Jeg ved, at hun kigger ned og klapper af, at hendes historie forhåbentlig kan hjælpe andre.