27-årig har ombestemt sig – nu bliver hun vaccineret

Lige nu stiger antallet af danskere, som får første stik mod coronavirus. Adfærdsforsker peger på to årsager til vaccinetilslutningen.

Da vaccinerne blev rullet ud for snart et år siden, frygtede Noa Amalie Hjørnholt, at det var gået lidt for stærkt med test af vaccinerne.

Derfor takkede hun dengang nej til en vaccine mod covid-19, fordi hun var usikker på bivirkningerne.

Men nu har den 27-årige studerende ændret mening og skal have sit første stik med coronavaccinen.


Noa Amalie Hjørnholt frygter ikke, at der er onde intentioner bag vaccinerne: "Jeg tror ikke på, at der er onde mennesker i verden, som propper alle mulige mærkelige ting i os med vilje", lyder det.
Noa Amalie Hjørnholt frygter ikke, at der er onde intentioner bag vaccinerne: "Jeg tror ikke på, at der er onde mennesker i verden, som propper alle mulige mærkelige ting i os med vilje", lyder det.
Foto: TV 2

Noa Amalie Hjørnholt er stadig meget nervøs, men hun har ændret syn på situationen. Blandt andet er hun blevet mere tryg ved vaccinen, forklarer hun.

- Jeg er sindssygt bange for at blive syg, men så har jeg tænkt: ”Hvad bliver man mest syg af?”, og det er nok corona, lyder det.

Noa Amalie Hjørnholt håber, at hun med sin åbenhed kan få flere uvaccinerede som hende til at lade sig vaccinere.

Stigende vaccinetilslutning

De seneste uger er antallet af smittede med covid-19 steget, men sideløbende har flere ligeledes valgt at lade sig vaccinere for første gang.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at flere end 33.000 danskere de seneste fire uger har modtaget en coronavaccine.

Vaccinetilslutningen i Danmark

Det seneste døgn er 872 danskere påbegyndt deres vaccinationforløb.


I alt er 4.419.904 millioner danskere per dags dato, 7. november 2021, færdigvaccinerede.


Dette svarer til 75,3 procent af befolkningen.


Kilde: Statens Serum Institut

Og det er smittestigningen en central grund til, hvis man spørger adfærdsforsker Michael Bang Petersen.

- Mange spørger sig selv: ”Hvad er fordelene ved at blive vaccineret, og hvad er ulemperne ved at blive vaccineret”. Når smitten stiger, og indlæggelserne stiger, så vejer fordelene bare højere, forklarer han.

Under covid-19-epidemien har Michael Bang Petersen gennem projektet ‘HOPE’ indsamlet data og viden om danskernes adfærd og holdninger om pandemien - også i relation til vacciner.

Han forklarer, at det primært er unge mellem 25 og 35 år, der tidligere har frygtet bivirkningerne fra vaccinen, som nu lader sig vaccinere blandt andet for at vise samfundssind.

”Det er rigtig dejligt”

Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, er glad for udviklingen.

- Det er rigtig dejligt, at der er flere ligesom Noa, der siger ja tak til vaccinen, lyder det.

"Vaccinerne er super effektive, men de er ikke hundrede procent effektive. Der vil altid være nogle, der bliver syge, selvom de er vaccineret", forklarer Camilla Foged.
"Vaccinerne er super effektive, men de er ikke hundrede procent effektive. Der vil altid være nogle, der bliver syge, selvom de er vaccineret", forklarer Camilla Foged.
Foto: TV 2

Camilla Foged forklarer, at der er flere hundrede millioner på verdensplan, der har modtaget den vaccine, man får i Danmark, og indtil videre har lægerne ikke identificeret nogen langtidsbivirkninger.

Derfor skal man ikke blive nervøs, hvis man føler sig utilpas umiddelbart efter stikket, lyder det.

- Det er ikke unaturligt. Det er bare en reaktion på, at man reagerer på den her vaccine, hvilket man også skal, siger Camilla Foged.

Den øgede vaccinetilslutning er vigtig for at passe på de sårbare i samfundet, tilføjer hun:

- Ved at blive vaccineret, som Noa nu gør, passer man på sine medmennesker i særlig risiko.

Har mærket et pres

Noa Amalie Hjørnholt er både som studerende og danselærer i kontakt med mange mennesker i sin hverdag, som hun gerne vil passe på.

Det er en af grundene til, at hun nu lader sig vaccinere.

Men hun er heller ikke bange for at fortælle, at hun har mærket et pres fra samfundet.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik