Ferien er forbi: Nu slår skolerne dørene op

Feriefreden er ovre.

I seks uger har der været unaturligt stille på hovedstadsområdets flere hundrede skoler. Nu er det slut. 

Sommerferien lakker for alvor mod enden, og fra i dag er der atter liv og glade dage, når klokken igen ringer ind og hovedstadens elever myldrer på plads i klasserne.

Traditionen tro betyder skolestart goddag til en masse nye elever, der går ind af skoleporten for allerførste gang. Men det er ikke kun eleverne, der har sommerfugle i maven. Skolestarten betyder nemlig også goddag til nye skoler, der åbner for allerførste gang i dag. Blandt andet Allerød Privatskole i Blovstrød.

- Ja, vi er klar - og nu er vi spændte, siger viceskoleleder Lene Christensen for den nye Allerød Privatskole til sn.dk. 

Hun er klar til at tage imod eleverne, og hun er ikke den eneste. På skolevejen byder politiet også velkommen.

- Når skolen begynder igen efter sommerferien, er der en masse elever i de mindste klasser, der for første gang skal i skole og på vej dertil lære at begå sig ude i trafikken. I den forbindelse er vi særligt til stede, så poderne forhåbentlig får en tryg og sikker færdselsstart på deres skolegang, lyder meldingen fra Nordsjællands Politi.

De vil være ekstra synlige ved skolerne de næste par uger, hvor de vil kigge efter, om de morgenstressede forældre overholder hastighederne, og om de ældre elever husker at trække cyklen over fortovet. 

- Husk på, at arvingerne ser meget op til deres forældre, og de skal derfor præges i en positiv retning helt fra begyndelsen, siger Nordsjællands Politi. 

Sidste år standsede de 1104 køretøjer under skolestarten. 77 personer blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Uddannelse

Artikelfoto04

playElektriker-lærling vil gøre kloden grøn - kommer med opfordring til andre unge

Bådebygger Mia Leisner Jensen

Maritime uddannelser rykker til Helsingør på grund af stigende popularitet

Artikelfoto01

playNicole fik blomster i stedet for karakter: "Et tal måler ikke potentiale"

edl gabriel(2)

playGeniale Gabriel: 9-årig dyster mod 9. klasser i stor forskerkonkurrence

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere