Skænderi førte til knivstik: Mand stukket ned ved værtshus

43-årig mand er blevet opereret efter knivoverfald. 32-årig er varetægtsfængslet.

Et skænderi mellem to mænd i det københavnske værtshusmiljø endte natten til lørdag med, at den ene blev stukket ned med en kniv.

En 32-årig er blevet anholdt af politiet, der sigter ham for at ville dræbe det 43-årige offer for knivstikkeriet, skriver Ritzau. 

I Dommervagten i Københavns Byret er den sigtede lørdag idømt 25 dages varetægtsfængsling.

Offeret er blevet opereret på Rigshospitalet, oplyser den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Jesper Beuschel.

- Det var i forbindelse med noget tumult, at den ene stikker den anden, siger han.

Forsøg på manddrab

Knivoverfaldet skete udenfor værtshuset, og politiet fik alarmen om sagen lidt efter midnat.

 Imidlertid ønsker politiets efterforskningsleder lørdag eftermiddag ikke at fortælle præcis, hvor forbrydelsen er fundet sted. Han oplyser dog, at det er sket i sted i Kastrup på Amager.

- Vi er fortsat i gang med undersøgelser på gerningsstedet, lyder det fra Jesper Beuschel. Han kan i øvrigt ikke oplyse, hvad den 32-årige siger til sigtelsen om forsøg på manddrab.

Grundlovsforhøret lørdag foregik bag lukkede døre. Politiet kan derfor ikke oplyse, hvad der er kommet frem i retten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik