Medie: Få papirløse flygtninge i lufthavnen

Fire dage inde i ID-kontrollens første uge er kun få blevet nægtet indrejse til Sverige via Københavns Lufthavn.

Kun ganske få flygtninge og migranter er blevet afvist i ID-kontrollen i Københavns Lufthavn på vej mod Sverige.

DSB's informationschef, Tony Bispeskov, oplyser, at knap én procent af de omtrent 11.000 rejsende fra lufthavnen med kurs mod Sverige blev afvist mandag - altså cirka 100 personer.

Det skriver Berlingske.

Af de cirka 100 personer var nogle papirløse flygtninge og migranter, mens andre var danske eller svenske statsborgere, som var kommet af sted uden gældende identifikation.

Siden mandag er andelen af afviste rejsende, ifølge Tony Bispeskov, faldet yderligere.

- Vi står ikke og slår streger hver gang, én bliver afvist. Men der er klart incitament for at sige, at vi afviser færre og færre,« siger Bispeskov, som har fulgt kontrollens første fire dage tæt, siger han til Berlingske.

Den dansk-svenske grænsekontrol blev indført mandag den 4. januar.

Flygtninge og migranter med billedlegitimation kan som udgangspunkt stadig få tilladelse til at tage til Sverige, mens de papirløse vil blive afvist.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik