Hjem til jul: Decembers travleste rejsedag i lufthavnen

December er ellers en meget fredelig måned i Københavns Lufthavn med få rejsende. Men netop i dag rejser mange hjem til jul.

December er en af de mindst travle måneder hele året i Københavns Lufthavn. Der er dog en enkelt dag der skiller sig ud. Og ja, det er i dag, d. 23. december. 

 - Når julen ligger på en lørdag, som den gør i år, så er der rigtig mange, der først får fri fra arbejde nu, og derfor skal mange afsted på samme dag, fortæller Kasper Hyllested, pressechef i Københavns Lufthavn. 

quote Forleden var der tæt på udsolgt på ruten til Bornholm, så DAT har sat ekstra afgange ind, så alle kan komme hjem til jul

Kasper Hyllested, pressechef i Københavns Lufthavn. 

Op mod 80.000 rejsende skal gennem lufthavnen i dag. Mange skal flyve hjem til jul i enten Jylland eller på Bornholm. 

- Forleden var der tæt på udsolgt på ruten til Bornholm, så DAT har sat ekstra afgange ind, så alle kan komme hjem til jul, siger Kasper Hyllested. 

Pakker havner i sikkerhedskontrol

Selvom der måske er stress på med at komme hjem til juleanden, så er det om at huske at tjekke julegaverne ind med bagagen. Hvert år er der nemlig julegaver, der ender i sikkerhedskontrollen, fordi de rejsende glemmer, at væsker ikke må ligge i håndbagagen.

"Vi råder folk til at lægge deres julegaver som parfumer og lignende i den bagage, som de tjekker ind. Det er jo rigtig ærgerligt, hvis gaven må efterlades i sikkerhedskontrollen, siger Kasper Hyllested. 

Og så blev der fred

Juleaftensdag er der til gengæld fredeligt i lufthavnen. 

- Der kommer måske 28.000 rejsende, hvis bølgerne går højt, fortæller Kasper Hyllested, pressechef i Københavns Lufthavn. 

Lufhavnens travleste tid på året, er når danskerne tager på sommerferie. Her er der omkring 100.000 passagerer gennem lufthavnen, så selvom d. 23. i år er en stor rejsedag, så er det ikke sommerferietilstande. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

hillerød forside

Milliardforhandlinger giver nyt håb for Hillerødmotorvejen

Benny Engelbrecht

playBegejstret minister: Frederikssundmotorvejen er et rigtig, rigtig godt projekt.

trafikuheld helsingørmotorvejen

Trafik-kaos på motorvejene: Adskillige uheld og lange køer

Kirsten Jensen, borgmester i Hillerød

playMillioner til cykelprojekt ved kommende station og supersygehus

Tårnby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere