Heldig kvinde fra Kastrup blev millionær på få sekunder

Kvinde fra Kastrup på Amager ramte jackpot på under et halvt minut.

Tilværelsen har ændret sig drastisk for en 51-årig kvinde fra Kastrup på Amager.

Natten til onsdag den. 8 november vandt kvinden på få sekunder lidt over en million kroner, da hun sad og spillede på spilleautomater på nettet.

Kvinden havde spillet en indsats på 125 kroner på TivoliCasino.dk, og blot 25 sekunder inde i spillet ramte hun plet.

Vandt 1.126.200 kroner

Kvinden fik tilbagebetalt sin indsats med 9.009 gange, hvilket betød, at hun kunne indkassere en samlet gevinst på 1.126.200 kroner.

quote Jeg føler der er en del ting der er gået imod mig her i livet så det er dejligt for en gang skyld at have lidt held med på vejen! 

51-årig nybagt spillemillionær fra Kastrup

Dermed blev den heldige kvinde den største Tivoli Casino jackpotvinder nogensinde, skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

- Jeg er rigtig lykkelig for den store gevinst. Jeg føler, der er en del ting, der er gået imod mig her i livet. Så det er dejligt for en gang skyld at have lidt held med på vejen. Derudover har det været dejligt at dele det med venner og familie, som alle er glade på mine vegne, siger den 51-årige kvinde i pressemeddelelsen.

Måtte vække sin mand

Kvinden fra Kastrup, som ønsker at være anonym, fortæller, at hun i starten ikke troede, hun havde vundet. Hun måtte derfor vække sin mand for at være helt sikker.

- Først troede jeg ikke på det, og skulle lige være helt sikker på, at det var for rigtige penge, jeg spillede. Herefter var jeg lidt i tvivl, om jeg skulle vække min mand, som lå og sov og skulle tidligt op på arbejde dagen efter. Det gjorde jeg heldigvis og han blev selvfølgelig rigtig glad, siger den 51-årige kvinde i pressemeddelelsen.

'Ekstra speciel gevinst'

Kvinden overtager rekorden for den største jackpot i Tivoli Casino fra en 29-årig mand fra Taastrup. Han vandt tilbage i juni i år 938.330 kroner i jackpotten på spillet ’Divine Fortune’.

Ifølge Mark Nielsen, der er Marketing Manager for Tivoli Casino, er den 51-årige kvindes gevinst ekstra speciel.

- Vi udbetaler ofte store jackpot gevinster til vores spillere, men den her er selvfølgelig ekstra speciel, da det er første gang, at vi har en jackpot millionær og dermed også den største jackpot gevinst, vi har udbetalt nogensinde. Selvom gevinsten selvfølgelig kan mærkes på regnskabet for måneden og på den personlige misundelseskonto, var det dejligt at snakke med vinderen, siger han i pressemeddelelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik