Fly på vej til København måtte sikkerhedslande

Et højt brag fik besætningen til at vende om.

Et Norwegianfly på vej mod København måtte her til morgen sikkerhedslande i den Stockholmske lufthavn Arlanda. Det skriver den svenske avis Expressen.

Flyet, der er af typen Boeing 737, havde sat kurs mod København, da besætningen ombord hørte et højt smæld. Det fik kaptajnen til at vende om og komme hurtigt ned på jorden igen med den 108 passagerer, der var ombord. 

Mistanken var, at flyets haleparti havde fået et slag ved at have ramt jorden under take-off.

Ti redningskøretøjer stod klar til at tage i mod flyet ved sikkerhedslandingen. 

- Det kan have været noget i bagagerummet, som afgav en lyd. Man har undersøgt hele flyet uden at finde nogen fejl, siger Norwegians informationschef, Charlotte Holmbergh Jacobsson til Expressen. 

Flyet skulle være fløjet mod København klokken 8.40 og sikkerhedslandende klokken 9.14. 

Ifølge Norwegian er flyet igen lettet mod København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik