Amagerkaner bowler sig til VM-guld i Qatar

Med en klar finalesejr sikrede Jesper Agerbo sig fredag karrierens første VM-guld.

Europamester Jesper Agerbo fra Kastrup kan nu opgradere titlen på cv'et til verdensmester.

Fredag vandt den 36-årige dansker VM-guld i Doha, som ligger i Qatar.

Guldet blev sikret med en finalesejr på 256-205 over Rafig Ismail fra Malaysia.

Det oplyser Danmarks Bowling Forbund til Ritzau.

Det var den succesfulde danskers første guldmedalje i VM-sammenhæng.

I 2008 nappede han sin første og indtil fredag eneste VM-medalje, da han tog sølv.

I EM-sammenhæng har han været noget mere succesfuld. Tidligere i år vandt han tre guldmedaljer i Bruxelles, og ifølge Team Danmark har han vundet syv EM-guld i alt.

Tidligere på ugen lignede danskeren ikke en kommende verdensmester, da han kun akkurat sneg sig med blandt de 32 bedste i turneringen, der havde deltagelse af 81 bowlingspillere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik