Ægtepar ramte forkert gear: Så blev togtrafikken indstillet i flere timer

En kassevogn på afveje betød, at togtrafikken fra Københavns Lufthavn mod Sverige var indstillet i flere timer.

Opdatering klokken 10.30: Kassevognen er løftet op, og togene kører igen.

Onsdag formiddag var togtrafikken mellem Københavns Lufthavn og Sverige indstillet i flere timer.

Det skete på grund af et trafikuheld tæt på sporet, oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- Vi får en anmeldelse klokken 08.31 fra brandvæsenet om, at der ligger en kassevogn tæt på sporet ude i Tårnby, siger vagtchef Henrik Stormer.

Ifølge vagtchefen var der tale om en uheldig episode, hvor et par kom grueligt på afveje.

 

- Det er en kassevogn, som er kørt den gale vej. Det er et fransk par, som sidder i den, og de skal køre fra parkeringspladsen på McDonalds i Tårnby.

- I stedet for at få sat kassevognen i bakgear, bliver den sat i første gear - og så ryger den altså gennem hegnet og ned ad en 5 meter skrænt. Den havner tre meter fra banelegemet, siger Henrik Stormer.

En kassevogn med et fransk par i, kom på afveje onsdag formiddag. Kassevognen kørte gennem et hegn og direkte ned til jernbanesporet.
En kassevogn med et fransk par i, kom på afveje onsdag formiddag. Kassevognen kørte gennem et hegn og direkte ned til jernbanesporet.
Foto: Presse-fotos.dk

Togdriften påvirket

Begge personer kunne selv forlade køretøjet og kom intet til ved episoden.

Men togdriften var siden påvirket af omstændighederne i flere timerl, da kassevognen havnede tæt på sporet, lyder forklaringen.

DSB skrev på Twitter, at der ikke kørte noget Øresundstog mellem Københavns H, Københavns Lufthavn og Malmö C.

- Lige nu afventer vi en kranvogn, som er stor nok til at løfte kassevognen op. Derefter er arbejdet sådan set afsluttet, siger Henrik Stormer til TV 2 Lorry.

En kassevogn med et fransk par i, kom på afveje onsdag formiddag. Kassevognen kørte gennem et hegn og direkte ned til jernbanesporet.
En kassevogn med et fransk par i, kom på afveje onsdag formiddag. Kassevognen kørte gennem et hegn og direkte ned til jernbanesporet.
Foto: Presse-fotos.dk

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

skunkgartneri herringløse

Særlig duft fik snusfornuftige betjente på sporet - skunklaboratorium med 347 planter afsløret

Retten i Roskilde.

Mand erkender forsøg på voldtægt af børn via datingside

Skønhedsklinikken Cliuniq

Skønhedsklinik er nu sigtet 11 gange

blå blink

Politi og helikopter rykker ud til alvorlig ulykke på gård

Tårnby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere