200 mennesker ledte efter Dorte: "At give op er ikke en mulighed"

Gruppen "Forsvundne personer" havde søndag arrangeret en eftersøgning af den 45-årige Dorte Larsen, som stadigvæk ikke er fundet.

Københavns Politi leder stadig efter Dorte Larsen, der blev efterlyst fredag eftermiddag, fordi hun i nedtrykt sindstilstand har forladt sit hjem på Gemmas Allé i Kastrup på Amager. 

Men det er de ikke alene om.

Nytårsaftensdag troppede en stor gruppe borgere nemlig op i Kastrup for at hjælpe med at lede.

Cirka 200 mødte frem

quote Det er både naboer, familie, kolleger – men også helt fremmede amagerkanere. Folk stod sammen. 

Sofie Sønderup, stifter af Forsvundne Personer

Eftersøgningen var arrangeret af gruppen "Forsvundne Personer", som blev stiftet af Sofie Sønderup for seks år siden. 

Gruppen har knap 50.000 medlemmer på Facebook og er gang på gang blevet brugt til at arrangere eftersøgninger som denne.

Sofie Sønderup havde dog sin tvivl, om folk ville dukke op på en nytårsaftensdag. 

Med hele 200 fremmødte fik hun sig derfor en positiv overraskelse.

-  Jeg blev bare rigtig, rigtig glad og rørt, siger Sofie Sønderup til TV 2 Lorry. 

- Det var både naboer, familie, kolleger – men også helt fremmede amagerkanere. Folk stod sammen. 

'At give op er ikke en mulighed'

Eftersøgningen blev koordineret i løbet af i går og i nat, og det sker altid i kontakt med politiet, fortæller Sofie Sønderup.

Under eftersøgningen har de i grupper både finkæmmet Kalvebod Fælled, Amager Fælled, Vestamager og Kongelunden, som politiet også har overfløjet. 

Men fire timers eftersøgning indtil klokken 14 var desværre uden held. 

- Det er jo rigtig ærgerligt, at det ikke gav noget. Hvis der bare have været et spor, siger Sofie Sønderup. 

Hun står dog klar til at fortsætte:

- Vores motto er: At give op er ikke en mulighed. Man håber selvfølgelig på, at hun henvender sig, eller bliver set et sted, så vi har noget vi kan gå efter.

Både Sofie Sønderup, politiet og Dortes mand opfordrer alle til at holde øje med den forsvundne kvinde. 

- Jeg vil gerne opfordre jer til at tjekke jeres kolonihaver, sommerhuse, skure, kældre og steder I ellers kender til hvor det er muligt at trække i ly, skriver Sofie Sønderup på Facebook. 

Dorte Larsen er 45 år gammel, har mørkt hår og er 164 centimeter høj.

 

 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Politi anholder banderelateret mand for drab i Hillerød

POLITI BAGSVÆRD3

Hundelufter overlever skudangreb nær sit hjem i Bagsværd

Tårnby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere