Gry, Helle og Sofie var i Field's, da tragedien brød ud: Nu er mareridt og psykologhjælp hverdag

Onsdag den tredje august markerer månedsdagen for skyderiet i Field's. Her kan du læse, hvordan nogle af de mennesker, der var til stede på den skæbnesvangre julidag, har det nu.

Forestil dig, at du skal en tur i Bilka. Du skal bare have noget aftensmad efter en familiesammenkomst. 

Det næste minut løber du for livet med din baby på armen. 

Det kunne også være, du stod i kø til en restaurant sammen med din søster. I skal ind at se Harry Styles. I glæder jer helt vildt. 

Et splitsekund senere runger et skud gennem luften - og alt bliver kaos.

Herunder kan du møde Gry, Helle og Sofie. Tre helt almindelige mennesker, som alle var i Field's den dag og lige netop det tidspunkt, skyderiet fandt sted. 

Hver især har de vidt forskellige oplevelser af episoden. Og hver især arbejder de stadig med konsekvenserne af det, der skete.   

Læs, hvordan tre mennesker er påvirket af Field's-tragedien en måned efter

1

Gry Christiansen skal starte i 2.G om en uge - det gør hende bekymret

2

Sofie Khajuria flygtede med sit barn på armen

3

Helle Jensen har sagt sit job op efter skyderiet i Field's