Politi skyder hund på gymnasium - Fem elever på hospitalet efter bid

Fem gymnasieelever er blevet kørt på hospitalet, efter at de er blevet angrebet af hunde på Tårnby Gymnasium.

Fem elever fra Tårnby Gymnasium er blevet bidt af én eller flere hunde. Det skete, efter at hundene løb ind på skolen torsdag morgen.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Den ene af hundene fortsatte med at være aggressiv, hvorfor en betjent i den forbindelse så sig nødsaget til at skyde hunden, skriver politiet.

Klokken 11.20 skriver Københavns Politi på Twitter, at hunden efterfølgende er blevet aflivet.

Her skriver de også, at de er blevet bekendt med, hvem ejeren af hundene er.

Ifølge gymnasiets rektor, Mikkel Harder Sørensen, fandt episoden sted omkring klokken 9.00, hvor hundene kom løbende ind på skolen.

- Hundene angreb en flok unge, som legede sneboldkamp, siger han.

- Fem elever er siden blevet kørt på hospitalet, men det er ikke mit indtryk, at de er kommet noget alvorligt til, tilføjer rektoren.

De pårørende til de fem elever er blevet underrettet, og Københavns Politi er fortsat til stede på Tårnby Gymnasium med "beredskab og nærpoliti for at tale med de implicerede og klarlægge det præcise hændelsesforløb", skriver de på Twitter.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik