Lufthavn sender 1.500 hjem med fuld løn

Tusindevis af arbejdspladser er bevaret på Danmarks største arbejdsplads, lyder det fra beskæftigelsesministeren.

Københavns Lufthavn vil sende 1500 medarbejdere ind i ordningen om lønkompensation, der er et resultat af en ny trepartsaftale. De kan på den måde sendes hjem med fuld løn og samtidig bevare deres tilknytning til arbejdspladsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) glæder sig over, at lufthavnen gør brug af ordningen, og hæfter sig ved, at også SAS har valgt at hjemsende omkring 4000 medarbejdere på ordningen.

- Det er mange tusinde arbejdspladser alene her på Danmarks største arbejdsplads, der er blevet bevaret, siger han på et pressemøde i lufthavnen.

Flere og flere virksomheder har meldt ud, at de vilæ benytte ordninger, påpeger ministeren og opfordrer samtidig små og mellemstore virksomheder og fagforeninger til at gå i dialog om ordningen.

Direktør glæder sig over fleksibilitet

Administrerende direktør i Københavns Lufthavn Thomas Woldbye roser regeringen, ministrene og Folketinget for en stor indsats for at sikre et succesfuldt dansk erhvervsliv, ikke mindst med de store erhvervspakker, der er blevet lavet.

Han glæder sig især over den indbyggede fleksibilitet i den nye lønkompensationsordning.

- Vi kan have medarbejdere, der er hjemme i en periode, der kan komme tilbage på arbejde i en periode, og som kan gå tilbage til ordningen igen, siger Thomas Woldbye


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik