En af de største musikbegivenheder nogensinde i Danmark afholdes i lille kommune

Tårnby Kommune forbereder sig i disse dage på en kæmpe stor og historisk satsning.

Det er større end Roskilde Festival og Copenhell til sammen. 

Faktisk er britiske Ed Sheerans fire koncerter på fire dage en af de største musikbegivenheder på dansk jord nogensinde. 

Og det kan både ses og høres i disse dage i Tårnby, hvor kommunen og koncertarrangøren er i gang med at bygge en ganske unik og rund scene op i Øresundsparken. 

- Det er selvfølgelig stort for hele Danmark. Men det megastort for Tårnby. Det er den største begivenhed, vi nogensinde har haft her i kommunen, lyder det spændt fra Allan S. Andersen, der er Tårnbys socialdemokratiske borgmester. 

160.000 mennesker skal fra den 3. til 6. august se den britiske superstjerne Ed Sheeran i Tårnby. 

I første omgang skulle den britiske musiker blot spille en enkelt koncert på dansk jord, men da den blev udsolgt i rekordfart, var arrangørerne klar med tre ekstra koncerter

- Vi har solgt over 160.000 billetter. De blev udsolgt på et døgn. Vi har slået alle rekorder. Det er den største produktion, der nogensinde har været i Danmark. Det er det største, jeg kommer til at lave i mit liv, siger eventdirektør Keith Lemmon til TV 2 Lorry. 

quote Det er den største produktion, der nogensinde har været i Danmark

Keith Lemmon, eventdirektør

Der bliver opstillet tribuner hele vejen rundt om scenen. Ed Sheeran kommer altså til at stå i midten og så er der tribuner og ståpladser hele vejen rundt om ham. 

Til hver koncert er der plads til 40.000 tilskuere.

- Forventningerne bliver skruet mere og mere op. Og når man ser på dette fantastiske scenebryggeri, så bliver forventningerne endnu højere. Det er helt fantastisk, smiler Allan S. Andersen. 

Tårnby Kommune er medarrangør af koncerterne, der er kommet til, fordi man ønskede at lave lidt medvind til lokallivet og fællesskabet oven på et par hårde år med corona. 

Megakoncerterne begynder på onsdag, og publikum opfordres til at tage cyklen eller benytte offentlig transport. 

Der bliver sat ekstra busser tog og metro ind.

Læs mere om de trafikale ændringer, der allerede trådte i kraft 30. juli her. 






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Uffe Weng - Ritzau Scanpix

Ikonisk grillbar sat til salg efter 42 år - derfor takker ejerne af

tffuyu9hy

playFørst fandt de en lårbensknogle, så en kæbe: Mose-offer fra oldtiden gravet op i Nordsjælland

20190128-152411-7-4499x2529ma

Nu begynder milliondyr restaurering af fugtplaget børsbygning

Elcykler til juletræstænding

Træd i pedalerne og tænd julestjernen: Sådan sparer kommune på strømmen


Tårnby


Forsiden lige nu

Se flere