Svømmeklub ramt af coronaudbrud efter træningslejr: 19 personer smittet

Svømmeklubben KVIK Kastrup er hårdt ramt efter en træningslejr i efterårsferien. Onsdag er 19 personer fra turen konstateret smittet med covid-19, mens fire andre fra klubben også er smittet.

En række børn, trænere og forældre er blevet smittet med corona, efter at svømmeklubben KVIK Kastrup i efterårsferien var på træningslejr i Vildbjerg i Jylland.

I alt var lidt over 30 personer med på turen. Pigerne, der var med på træningslejren, er mellem 12 og 13 år, mens drengene er mellem 13 og 14 år.

I første omgang lød det tirsdag fra Tårnby Kommune, som er blevet underrettet af KVIK, at 12 børn var smittet. Men onsdag bekræfter Kultur- og Fritidschef Jens Lauridsen fra Tårnby Kommune over for TV 2 Lorry, at der i alt er 23 smittede, efter en ny orientering fra KVIK Kastrup.

19 af de smittede stammer fra træningslejren, mens fire andre fra klubben er blevet smittet under andre forhold i løbet af efterårsferien.

- Det er ærgerligt, men alle der var med på turen - og de øvrige smittede - er i isolation. Vi fik beskeden om, at der var smittede i slutningen i ugen, og vi kontaktede med det samme Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Kaj Flyger, klubchef hos KVIK Kastrup, til TV 2 Lorry.

Kræver to negative tests

Svømmeklubben har ligeledes orienteret kommunen om, at de efter dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat kan undervise deres svømmehold og træne deres andre konkurrencehold, blot de følger Sundhedsstyrelsens regler.

- Vi følger alle retningslinjer i Kastrup Svømmehal, som i øvrigt ikke har noget at gøre med smitteudbruddet. Det er en smittekæde, der er startet ovre på træningslejren i Jylland, og hvordan det præcis er opstået, ved vi ikke med sikkerhed.

- Men vi har alligevel skærpet forholdene, så alle de implicerede skal aflevere to negative tests, før de kan komme tilbage i svømmehallen, selvom Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at man afleverer en negativ test, siger Kaj Flyger til TV 2 Lorry.

Da udbruddet er sket i efterårsferien, har det ikke nogen betydning for skolernes genåbning, oplyser Tårnby Kommune.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

20200723-153222-l-1920x1280we.jpg

Godt nyt for ældre: Nu kan flere blive testet i eget hjem

testcenter

playVestegnen hårdt ramt af corona – nu åbner et fast testcenter

Plejehjem

Endnu en kommune rammes af besøgs-restriktioner - se forbuds-listen her

Julemarked

Julemarkeder må aflyse på stribe: Se her, hvor der stadig er åbent

Tårnby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere