Så længe må desperate husejere vente på kystsikring

Planen for diger omkring Jyllinge Nordmark er klar, og finansieringen er på plads. Men klager og sagsbehandling har udskudt projektet på ubestemt tid.

Sikringen af den oversvømmede Jyllinge Nordmark og Tangbjerg vil tidligst kunne sættes i gang i midten af 2017, men der kommer muligvis til at gå meget længere. 

For knapt et år siden var det ellers lige ved og næsten, at mange borgere kunne ånde lettet op:

For næsten et år siden stemte husejerne i Jyllinge Nordmark om den plan, som Roskilde Kommune havde udarbejdet:
To diger skulle bygges ud mod Roskilde fjord - og ét skulle løbe langs Værebro Å.

94% af de berørte grundejere sagde ja tak til planen og indvilgede i at betale deres del i håbet om, at de igen kunne føle sig trygge i deres eget hjem.

Se indslaget fra afstemningen her

Men 14 borgere var ikke tilfredse med planen, og det varDanmarks Naturfredningsforening heller ikke. De klagede, som de var i deres fulde ret til.

quote Det er jo sådan i et retssamfund som vores, at man også lytter til mindretallet

Anni Matthiesen, Naturordfører, Venstre

- Det er jo sådan i et retssamfund som vores, at man også lytter til mindretallet, og de her 15 klagesager - som nu ligger i Natur- og Miljøklagenævnet - skal selvfølgelig behandles, siger venstres naturordfører Anni Matthiesen.

Sagerne hober sig op

Men timingen var uheldig for husejerne i Roskilde. Det statslige klagenævn skulle flytte fra Nørrebro til Viborg, og cirka 90 procent af medarbejderne sagde op. I over et halvt år blev klagerne overhoved ikke registreret.

Uacceptabelt, mener socialdemokraterne.

quote Det her er et spørgsmål om, at man har lavet en dårligt planlagt udflytning af arbejdspladser

Christian Rabjerg Madsen, Miljøordfører, Soc.dem

- Det her er ikke et spørgsmål om retssikkerhed. Den skal selvfølgelig være i orden. Det her er et spørgsmål om, at man har lavet en dårligt planlagt udflytning af arbejdspladser, som har betydet, at ventetiden i nævnet er eksploderet, pointerer miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (A)

Beredskabet pukler her til morgen for at holde vandet væk
Beredskabet pukler her til morgen for at holde vandet væk
Foto: TV 2 Kosmopol

Hjælp fra Christiansborg

Politikerne på Christiansborg har forsøgt at hjælpe de berørte husejere og skubbe på processen.

Der har været samråd med Miljøminister Esben Lunde Larsen (V), hvor grundejernes situation er blevet diskuteret, og politikerne har lavet nye regler for, hvordan klager fremover skal behandles.

Samtidig har Natur- og Miljøklagenævnet fået endnu flere penge, så de kan komme i bund i de ophobede sager. 

quote Vi har tilført 23 millioner kr. ekstraordinært til de her sagsbehandlingstider i Natur- og Miljøklagenævnet

Mette Abildgaard, Miljøordfører, Kons.

- Vi har tilført 23 millioner kroner ekstraordinært til de her sagsbehandlingstider i nævnet, og så har vi ændret lovgivningen, så det, der er sket i Roskilde, forhåbentlig ikke kommer til at ske igen. Men jeg ved godt, at det er en ringe trøst i den situation, de står i lige nu i Jyllinge Nordmark, siger Mette Abildgaard (C), der er miljøordfører, valgt i Nordsjælland.

Efterlyser sund fornuft

For som det er nu, kan klager over ét projekt ikke prioriteres højere end klager over andre - uanset alvoren.

quote Folk forstå ikke, at de skal vente på, at nogen får afklaret en klage over en oversvømmet mark, når det for dem handler om deres liv og deres hjem

Zenia Stampe, MF, Rad.V

- Jeg var i Jyllinge Nordmark i morges, og folk der fatter ikke, hvorfor ministeren ikke forstår, at det her er en ekstraordinær situation og sørger for, at de kan få lov til at komme frem i køen. De forstå ikke, at de skal sidde og vente på, at nogen får afklaret en klage for eksempel over en oversvømmet mark, når det for dem handler om deres huse og deres liv og deres hjem. Det strider mod al sund fornuft, mener Zenia Stampe (B), der er valgt til folketinget i Roskilde.

Første afgørelse til april

Borgerne i Roskilde og Egedal er netop blevet lovet et svar fra Natur- og Miljøklagenævnet senest til april.

Derefter skal Roskilde Kommune søge Kystdirektoratet om tilladelse til at gennemføre projektet og opføre digerne.

quote Det er ikke kun staten, der har brugt lang tid på den her sag. Det har kommunen også selv.

Anni Matthiesen, Naturordfører, Venstre

Og så kører hele hørings- og klagemøllen igen - denne gang kan man dog kun klage, hvis man mener, at retsgrundlaget for Kystdirektoratets beslutning ikke er i orden.

Igen en uoverskuelig ventetid for borgerne ved vandet, men - pointerer miljøministerens partifælle - staten er ikke den eneste, der er skyld i, at digerne er så længe undervejs.

- Sagen her har jo ikke kun været på statens bord, den har også været på Roskilde kommunes bord i rigtig, rigtig lang tid. Omkring 2 1/2 år har man brugt på den i Roskilde kommune, så det er ikke kun staten, der har brugt lang tid på den, det har kommunen også selv, pointerer naturordfører Anni Matthiesen (V).

De uforudsigelige klager

Hvis - og kun hvis - ingen får medhold i nogen klager, vurderer Kystdirektoratet, at sikringen af Jyllinge Nordmark og Tangbjerg vil kunne sættes i gang i august-september 2017.

Ellers kan der gå op til seks år, vurderer Roskilde kommune selv.

Her kan du se kommunens egen tidslinje for kystsikringen
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik