DMI opjusterer: Storm kan give vandstandsstigning på 1,83 meter

En uheldig kombination af vindretninger - først fra vest og siden fra nordvest - kan give store problemer langs Roskilde Fjord.

Der er virkelig grund til at tage alle forholdsregler.

DMI forudsiger, at vandet i Roskilde Fjord tirsdag morgen kan nå  op på 1, 83 meter over det normale. 

- Jeg har lige læst, at en tidligere 100 års hændelse var 1, 53 meter. Så 1,83 meter... det er jo noget, siger vagthavende meteorlog hos DMI, Anja Bodholdt.

Med 1,83 meter har DMI  lavet yderligere en lille opjustering i sin seneste prognose. 

- Alle beregningsmodeller er ret enige om, at det bliver meget blæsende, siger Anja Bodholdt.

 Den vagthavende meteorlog forklarer, at det en uheldig kombination  af storm og vindretninger, som skaber problemerne.

Det starter ved den jyske vestkyst i aften, hvor vind, som først kommer vestfra, presser vand fra Nordsøen ind i de danske farvande.

Siden drejer vinden over i nordvest, og så bliver de store mængder vand for alvor presset ned i Roskilde Fjord og Isefjorden, hvor det også tidligere har skabt store problemer.

I Kattegat kan der komme vindstød af orkanstyrke.

Under stormen Bodil i 2013 nåede vandet helt op på 2,06 meter. Og det var blandt andet ved at gå helt galt for Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor vandet pressede hårdt på de store vinduespartier ind til vikingeskibshallen.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

20201227-114955-L-1920x1263we

Find din kommune: Her blæser det mest i hovedstadsområdet

19990731-170438-1-1920x1519we

Find din kommune: Her skinner solen mest - og her regner det mest i hovedstadsområdet

vejrartikel

Find din kommune: Her er der varmest og koldest i hovedstadsområdet

forårsvejr

Fra frost til forårsfornemmelser: Usædvanlig varme rammer i dag

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere