Fodgængere i Øresundstunnel: Forening kræver døgnbevogtning

Det er livsfarligt at færdes i tunnelen ved Øresundsbroen, alligevel er der hver uge folk der gør det. Nu kræver pendlerforening handling.

Cirka én gang om ugen er der timelange forsinkelser på Kystbanestrækningen, det skyldes fodgængere på togsporene, og i tunnelen ved Øresundsbroen.

Der er kommet flere skilte op om, at det er forbudt - og der er også sat varmekameraer op, som viser, hvis personer er på vej ind i tunnelen.

Men det er langt fra godt nok, mener pendlerne, der er trætte af forsinkelserne.

De har derfor bedt Transportminister, Hans Christian Schmidt, om et højere hegn eller endnu bedre døgnbevogtning ved tunnelmundingen.

Nu har de fået svar - og det blev et nej.

Det er for dyrt i forhold til mereffekten, lyder det, men man vil følge sagen.

Den udmelding har skuffet pendlerforeningen, der frygte,r at der skal lig på bordet, før man foretager sig noget.

- Vi er selvfølgelig glade for at Transportministeriet vil følge sagen tæt, men det er et problem, at vi en gang om ugen bliver stoppet i trafikken i op til tre timer, siger Michael Randropp, repræsentant for Pendlerforeningen Kystbanen til TV 2 Lorry og forsætter:

 - Vi frygter, at de mange forsinkelser får folk til at skifte job, så de vælger at arbejde i det land, de bor i og så vil hele projektet med Greater Copenhagen falde fra hinanden. Men vi frygter dog allermest, at fodgængerne vil komme til skade eller ligefrem bliver kørt ihjel.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

tomme tog

Rejsende kan ikke få plads trods halvtomme tog - pladsbilletter bliver ikke brugt

Lynghøjskolen Roskilde

Forældre banker i bordet: Kommune vil have vendeplads og boliger på skoles grønne område

politi 112 politibil

Stort fald i kriminalitet begået af indvandrere i nordsjællandsk kommune

lynetteholm

Nu skal eksperter udrede fakta om Lynetteholm-projekt for politikerne

Tårnby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere