To indsatte flygtet fra sikret institution

Politiet efterlyser nu de to flygtede indsatte.

Opdatering 21.12
De to indsatte er nu anholdt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter, hvor de også sender en stor ros til vakse borgere. - Det er takket være jeres hjælp, at vi fik sendt patruljerne i den rigtige retning og pågrebet begge to. Tak herfra, lyder det fra politiet.

To indsatte er tirsdag eftermiddag flygtet fra den sikrede institution Stevnsfortet på Stevns.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der i øjeblikket er massivt til stede i området, til TV 2 Lorry.

- Vi får anmeldelsen om, at to indsatte er flygtet klokken 16.32, siger Thomas Hartmann, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Han ved ikke, hvordan de to indsatte er flygtet, eller hvad der er sket på den sikrede institution, men oplyser, at politiet i øjeblikket leder med lys og lygte efter de to personer, som han ikke vurderer er farlige.

Begge er iklædt mørkt tøj.

- Vi har siden 16.32 ledt efter dem og talt med vidner, men vi har ikke fundet dem endnu. Vi vil være til stede flere steder i området i forsøget på at finde dem, siger Thomas Hartmann til TV 2 Lorry.

Ser du en eller begge personer, så ring til politiet på 114 med det samme, lyder opfordringen.

Den sikrede institution Stevnsfortet har hegn hele vejen rundt.
Den sikrede institution Stevnsfortet har hegn hele vejen rundt.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik