Stevns byder flygtninge velkommen med boligsocial medarbejder

Stevns sætter alle sejl til for at få integreret kommunens nye flygtninge best muligt, derfor har man ansat en boligsocial integrationsmedarbejder.

Hvordan bestiller man egentlig en tid hos lægen? Hvad er sygesikring? Hvordan kommer jeg til tandlægen og får mit barn frokost i skolen? 

Der kan være rigtig mange spørgsmål, når man som flygtning skal prøve at få en hverdag til at fungere i det danske samfund og for at gøre denne proces nemmere, har Stevns Kommune ansat en såkaldt boligsocial integrations-medarbejder. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

quote Med en boligsocial integrationsmedarbejder på Mandehoved, hvor de fleste af kommunens flygtninge bor, kommer vi meget tættere på de mennesker, som har brug for hjælp, så vi kan støtte og vejlede dem i de daglige opgaver på stedet.

Mogens Haugaard Nielsen,  borgmester

- Lige nu bor der 227 flygtninge i Stevns Kommune, og 53 flere er på vej i 2017, har vi fået at vide af Udlændingestyrelsen. Alle sammen mennesker, som er i en sårbar situation med en svær opgave foran sig i forhold til at integrere sig i det danske samfund. Det har vi som kommune en forpligtelse til at hjælpe dem med. I forvejen yder de mange frivillige i Stevns Kommune et stort arbejde for at hjælpe flygtningene, og vores nye medarbejders opgaver ligger i forlængelse af den indsats, fastslår borgmester Mogens Haugaard Nielsen, Borgerlisten Nyt Stevns.

Den nye medarbejder skal blandt andet støtte og vejlede flygtningene, hjælpe dem med viden om arbejdsmarkedet, styrke det danske sporg og hjælpe dem med at indrette sig i nye hjem. 

- Med en boligsocial integrationsmedarbejder på Mandehoved, hvor de fleste af kommunens flygtninge bor, kommer vi meget tættere på de mennesker, som har brug for hjælp, så vi kan støtte og vejlede dem i de daglige opgaver på stedet. Vi skal f.eks. hjælpe dem til at forstå de danske arbejdsmarkedsforhold, og så kan der være den helt nære opgave som f.eks. at bruge NemID, bestille tid hos lægen osv. Noget som er let for os, som er vant til det, men som kan være uoverskueligt, når man ikke kender det danske samfund, slutter Mogens Haugaard Nielsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik