Oplev Rødvig: Klint, kunst og kanosejlads ved Rødvig Havn

Skov, strand, klint og kunst. Rødvig Havn byder på alt fra storslåede naturoplevelser til lokal kunst og kanosejlads. Her følger en række anbefalinger til, hvad du kan opleve ved den autentiske havn.

Skoven, stranden og Stevns Klint ligger alle i kanoafstand fra Rødvig Havn. På den hyggelige havn venter alverdens sommeroplevelser – alt fra kano- og kajaksejlads langs Stevns Klint til lokale gallerier på havnen.

TV 2 Lorry er sammen med Nationalmuseets sejlskib, Bonavista, ankommet til den sidste havn på dette års sommertogt rundt i Lorryland – nemlig Rødvig Havn.

Du får her en række anbefalinger til, hvad du kan opleve ved den autentiske havn.

Kunsthåndværk og kajakroning

Hvis storslåede natur, kano- og kajaksejlads, kunst og autentisk havnestemning er på din liste over, hvad enhver sommerdag bør indeholde, skal du ikke tøve med at tage til Rødvig Havn.

Fra den hyggelige havn kan du leje kanoer, kajakker og Paddle Boards og prøve kræfter med bølgen blå langs den historiske Stevns Klint. Der er også mulighed for at padle rundt i selve havnen.

TV 2 Lorrys sommertogt med Bonavista

Nationalmuseet og TV 2 Lorry vil i løbet af sommeren tage dig med rundt til 18 af Lorrylands havne og ankerpladser med det gamle fragtskib, Bonavista.

 

Bonavista er en prægtig tomastet skonnert, der blev bygget tilbage i 1914 til fragtsejllads. Oprindeligt blev det knap 40 meter lange skib brugt til at transportere klipfisk over Atlanterhavet.

Det gamle fragtskib har også været charter- og oplevelsesskib i mange år, men i de seneste 20 år har det ligget i Marstal, hvor det er blevet renoveret fra ende til anden.

Hvis det ikke kan gå hurtigt nok med at komme ud til Stevns Klint, kan du også springe på turbåden fra Rødvig Havn. Læn dig tilbage og slap af i den hurtige båd, alt imens du hører historier om klinten fra bådens kaptajn.

På Rødvig Havn, der emmer af et autentisk fiskermiljø, er der masser af liv, og i havnens tidligere bådbyggerhal kan du i dag købe kunst og kunsthåndværk fra lokalområdet. 

Trænger du blot til en dukkert, er der også rig mulighed for det. Ved siden af havnen ligger der nemlig en herlig badestrand.

UNESCO Verdensarv

Vi slipper ikke helt Stevns Klint endnu. Den er der fortsat en masse at fortælle om – for Stevns Klint er faktisk UNESCO Verdensarv, hvilket der er en særlig grund til.

Stevns Klint er UNESCO Verdensarv.

Tilbage i 2014 blev Stevns Klint en del af UNESCO Verdensarv, fordi der i klinten gemmer sig en dramatisk fortælling om Jordens historie.

I klinten kan du opleve sporene fra den asteroide, der for 66 millioner år siden ramte Jorden, og heraf var med til at udrydde mere end halvdelen af alle dyre- og plantearter – herunder dinosaurerne.

Sporene kommer til udtryk i et tyndt, gråbrunt lag af fiskeler, der blot er 5-10 centimeter tykt. Netop dette lag af fiskeler er grunden til, at Stevns Klint er UNESCO Verdensarv.

Det er dog ikke sikkert at komme helt tæt på fiskeleret, så det anbefales, at man ser det gennem kikkerterne ved Højerup Gl. Kirke eller fra stranden lige nedenfor.

Oplev Rødvig Kro og Badehotel og Tryggevælde Ådal.

Rødvig Kro og Badehotel

Nyd en forfriskende dukkert og dejlig mad på Rødvig Kro og Badehotel.
Nyd en forfriskende dukkert og dejlig mad på Rødvig Kro og Badehotel.
Foto: TV 2 Kosmopol

Der bliver budt på mad, overnatning og en morgendukkert på Rødvig Kro og Badehotel. Badehotellet blev kåret til Danmarks bedste badehotel 2020 af rejsehjemmesiden ”Opdag Danmark”.

Tryggevælde Ådal

Få en herlig naturoplevelse ved Tryggevælde Ådal.
Få en herlig naturoplevelse ved Tryggevælde Ådal.
Foto: TV 2 Kosmopol

Der er masser af skønne oplevelser at finde i området omkring Rødvig. Cirka 20 kilometer fra Rødvig finder du et af Sjællands største å-systemer. Det hedder Tryggevælde Ådal.

Her er du sikret en fantastisk naturoplevelse i et landskab, der er skabt af istidens smeltevand.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik