Mand fængslet for at brænde hus ned nytårsnat

Mand sigtet for at brænde hus ned på Stevns. Stod og så på, da brandfolkene slukkede branden.

En midaldrende mand blev nytårsdag varetægtsfængslet frem til den 25. januar. Han er sigtet for at have sat ild til et stråtækt hus på Varpelev Bygade 8 ved Hårlev på Stevns.

Der er tale om midaldrende mand fra lokalområdet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

- Han var på stedet dernede, da brandfolkene slukkede branden. Han blev anholdt på baggrund af vidneudsagn og observationer, som brandfolkene gjorde, siger vagtchef Henrik Olesen.

Han fortæller, at ingen personer kom til skade under branden. Men flammerne var så voldsomme, at tagkonstruktionen med stråtaget er brændt væk.

Manden blev eftermiddag fremstillet ved et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.

- Her mente dommeren, der var substans nok i sigtelsen, og vi har nu frem til den 25. januar til at efterforske sagen nærmere, siger Henrik Olesen.

Vagtchefen kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse noget om brandårsagen. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Men in black demo

Mor til to tiltalt for at opfordre til hærværk fra talerstol

Rådhus

Borgerservice lukket efter bombetrussel

Masseslagsmål

Fem personer anholdt efter masseslagsmål med knivstikkeri

IMG_1276

Bilist stak af fra uheld - nu er han fundet

Stevns

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere