Kvinde død i drukneulykke ud for Stevns

En kvinde er død efter en drukneulykke ved Rødvig på Stevns, oplyser politiet.

En 35-årig kvinde er død i en drukneulykke ud for Rødvig på Stevns, efter fire personer kæntrede i en jolle mandag ved middagstid.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Tidligere mandag fandt en stor redningsaktion sted, da fire personer kæntrede i en jolle ud for Rødvig Havn.

En af de fire personer formåede selv at komme i land. Han slog alarm klokken 15.08.

Forsvaret og Østsjællands Beredsskab rykkede ud til stedet med to helikoptere og flere skibe.

De bjærgede tre personer - to mænd og en kvinde. 

Den 35-årige kvinde blev reddet op ad vandet i kritisk tilstand og er efterfølgende erklæret for død. De pårørende er underrettet.

Den afdøde kvinde er fra København. De tre mænd, hun var i selskab med, er fra Tyskland.

Havde været i vandet i flere timer

Ifølge TV 2 ØST havde den af personerne, der blev reddet som den sidste, været i vandet i op til fem timer.

- Personerne har selv forsøgt at svømme i land, og de er blevet trætte undervejs. De har ligget i vandet i mange timer. Den sidste har ligget i vandet i fire til fem timer, siger siger Klaus Thing Rasmussen, vagtholdsleder hos Forsvarets Operationscenter til TV ØST.

De fire personer sejlede ud fra Lund Havn og befandt sig 4-500 meter fra land, da der kom vand ind i jollen, hvorefter den kæntrede og sank.

Jollen er ifølge politiet nu bjærget og der skal foretages undersøgelser og afhøringer for at klarlægge årsagen til ulykken.

 

 
 
Foto: Google maps

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik