Internetforbindelsen ryger i Stevns - men hvorfor og hvornår?

Man vil ikke miste forbindelsen fuldstændig, men man skal forberede sig på et mere langsomt internet.

Du har måske prøvet at sparke til computeren eller slukke din router og tænde den igen, når internetforbindelse er røget.

Men ingen af disse metoder vil dog virke, når TDC i uge 37 skal opgradere deres netværk til 5G i Stevns.

Toke Binzer, afdelingsdirektør for TDC, er begejstret for projektet.

- Som borger kommer man til at opleve en markant hurtigere netværksoplevelse. 
Hele processen foregår ved, at man skal udskifte nogle antenner og radioer, som sidder oppe i netværksmasterne.

Yderligere er der noget udstyr ved jorden, som hedder basestationer, som også skal udskiftes.
Toke Binzer forklarer, at udskiftningen vil foregå så skånsomt som muligt.

- Når vi en lukker en mast ned, rører vi ikke ved de omkringliggende master. Så man mister ikke sin forbindelse, men man vil nok opleve en dårligere dækning.

Toke forklarer yderligere, at processen kan tage fra 8 timer og op til 3 dage.

København og resten af hovedstadsområdet er dækket af 5G. 80% af den danske befolkning vil være dækket af 5G ved udgangen af september og 90% vil være dækket ved udgangen af 2020. 

TDC's kort, som viser, hvilke steder i Danmark der er dækket af 5G
TDC's kort, som viser, hvilke steder i Danmark der er dækket af 5G
Foto: TDC

Hvad indebærer 5G

Ifølge Toke Binzer er der tre overordnede områder, som 5G vil ændre på.

For det første vil den generelle hastighed på netværk blive markant hurtigere.

Udover dette vil man opleve en lavere forsinkelse og hurtigere svartid.

- Hvis man eksempelvis står med at par 3D-briller, og man kigger på en bygning, hvor man skal reparere et kabel, så har man mulighed for at se tegningerne for bygningen i realtid, mens man kigger rundt på bygningen.

Det sidste aspekt er mere langsigtet. Det går på, at man forbinder antallet af enheder, som er forbundet til netværket.

Toke Binzer fortæller, at det først er noget, vil vi opleve ude i fremtiden. Det tillader, at man har mulighed for at forbinde alt, hvad man har af enheder i byrummet til nettet.

Eksempelvis vil man kunne forbinde parkeringspladser, skraldespande og lygtepæle til nettet.

Det er på nuværende tidspunkt kun Samsung og Huawei, som laver telefoner, som understøtter 5G.

I Danmark er det, for nuværende, kun TDC Net, som tilbyder 5G. Kunder af Relatel, YouSee, Telmore og TDC Erhverv er alle dækket af TDC Net. 

TDC lancerede officielt deres 5G-netværk mandag den 7. september - blandt andet i København og Helsingør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik