Huspriserne stiger: Stevns oplever markant fremgang

I løbet af det seneste år er prisen på et gennemsnitshus i Danmark steget med over 80.000 kroner. I nogle kommuner er stigningen op til fem gange større, det viser nye tal fra Boligsiden.

Det er en god tid at være husejer i. 

I løbet af det seneste år er huspriserne i Danmark for et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter steget med 4,5 procent, det viser tal som boligsøgemaskinen Boligsiden.dk har trukket.

Hele 71 ud af landets 98 kommuner oplever prisstigninger, og i TV 2 Lorrys område klarer Stevns sig særlig godt. 

På sydspidsen Stevns

Boligsiden har undersøgt salgsprisen per kvadratmeter, for det de kalder gennemsnitlige, 140 kvadratmeter-huse i september måned i år med sidste år. 

Sammenligningen viser, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Gentofte er steget med 3.000 kroner, og det giver en samlet prisstigning for et hus på 140 kvadratmeter på over 420.000 kroner. Stevns kommune ligger på en flot femte plads, med en prisstigning på lige under 300.000 kroner.

quote Når priserne stiger i et stabilt tempo, føles det mere trygt at købe bolig, fordi det virker mindre risikofyldt.

Birgit Daetz

Prisstigningen er selvfølgelig godt for den enkelte husejer, men ifølge Boligsiden.dk, er det også fordelagtigt for aktiviteten på boligmarkedet i det hele taget og for flyttelysten.

- Når priserne stiger i et stabilt tempo, føles det mere trygt at købe bolig, fordi det virker mindre risikofyldt. Det gælder særligt i områder, hvor handelsaktiviteten ikke er så høj. Det betyder med andre ord, at køberne i højere grad er villige til at flytte længere væk fra byerne, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, i en pressemeddelelse.

Selvom Gentofte kommune oplever er stor prisfremgang, er de stadig overgået af Frederikshavn, hvor prisstigningen har været størst med 439.000 kroner.

Er priserne steget i din kommune?

Prisstignings-tjek: Priserne er for et gennemsnitshus på 140 kvm