Forsoningsmøde for Venstrefolk i Stevns Kommune

En fredningssag har sprængt Venstre-gruppen i kommunalbestyrelsen Stevns Kommune. Her til aften forsøgte den lokale Venstre-forening at samle partifællerne igen.

En fredningsplan for Stevns Klint har haft store konsekvenser for Venstre i Stevns Kommune. Venstre var imod en fredning, men to medlemmer stemte alligevel for fredningen.

Den ene meldte sig efterfølgende ud af kommunalbestyrelsen. Den anden blev smidt ud af partiet, men sidder fortsat i kommunalbestyrelsen som løsgænger.

Flere medlemmer af Venstre i Stevns har meldt sig ud som konsekvens af balladen.

- De kan stille spørgsmål, de kan komme med synspunkter, og vi kan svare for os, sagde Hans Peter Michaelsen, formand for Venstre Stevns inden mødet til TV 2 Lorry.

- Venstre fortjener, at vi går ind i en saglig debat om, hvad der er sket, siger Gerhard Nagott, der er en af dem, der har meldt sig.

Da mødet var slut var han en af i hvert fald tre udmeldte, der genindtrådte i partiet.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik