Fodlænkedømt voldsmand sigtet for nyt groft overfald på ung kvinde

Ung kvinde blev opsøgt af en mandlig bekendt, som udsatte hende for en række grusomheder.

En 25-årig kvinde blev torsdag morgen udsat for en voldsom hændelse i sit hjem i Strøby Egede på Stevns.

En mandlig bekendt opsøgte kvinden og tiltvang sig adgang til hendes bopæl.

Her jagtede manden kvinden rundt og overfaldt hende med diverse slag og kvælertag, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Da kvinden senere ringede til politiet og anmeldte overfaldet, var den mandlige bekendte forsvundet fra området.

Politiet vejledte kvinden til at søge læge for at få registreret skaderne som følge af overfaldet.

Efter kvinden senere på dagen var blevet undersøgt på skadestuen og afhørt af politiet, foretog politiet senere på aftenen en anholdelse af en 26-årig mand fra Solrød Strand, som opholdt sig på en adresse i Holbæk.

Den 26-årige blev sigtet for grov vold mod kvinden og måtte efterfølgende overnatte i et arresthus, fordi politiet ville fremstille ham i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling.

Afsoner fodlænkedom for kvindevold

Overfaldet på den unge kvinde var ikke det eneste, som den 26-årige mand havde på samvittigheden.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi afsoner manden nemlig i forvejen en fodlænkedom for vold begået mod en anden kvinde på et værtshus i Køge i november sidste år.

Fredag eftermiddag er den 26-årige blevet varetægtsfængslet frem til den 19. marts for grov vold, skriver politiet på Twitter.

Retsmødet foregik for lukkede døre, og den 26-årige valgte ikke at kære varetægtsfængslingen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Tre 16-årige kører galt i Værløse.

Tre 16-årige kørte galt i nat: Føreren havde sprit i blodet og kørte i sin mors bil

Politibil 112

Politi sigter 40 personer for at overtræde forsamlingsforbud

politi undersøger skyderi i ishøj

Politi undersøger muligt skyderi ved haveforening

Skønhedsklinikken Cliuniq

Skønhedssalon sigtet for niende gang for at holde åbent

Stevns

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere