De farlige julelys: Brande i private hjem topper i december

Julemåneden er højsæson for brande i private hjem. Se her, hvordan det ser ud i din kommune.

Kalenderlys, adventskrans og andre levende lys skaber hygge i julemåneden, men betyder også, at december er højsæson for brande i private hjem. Det skriver Beredskabsstyrelsen.  

Brandvæsnet slukkede i gennemsnit 557 brande i private hjem i december måned i årene 2011-2015. Det er cirka 145 flere brande end i en gennemsnitsmåned.

Her er småbrande, som folk selv får slukket uden at tilkalde brandvæsnet, ikke inkluderet, men tæller man dem med, svarer det til, at der hvert år er mere end 6.800 brande i december måned i private hjem. Det er 1.300 flere end gennemsnittet. 

Stevns har flest brande

I vores område er det Stevns, der i december oplever flest brande pr. indbygger. Beredskabsstyrelsen har lavet en statistik over brande i private hjem, hvor brandvæsnet blev tilkaldt.  

Klik her og find din egen kommune. 

Fem gode råd til en brandsikker jul

Der er flere ting, du selv kan gøre for at undgå, at en hyggelig aften med kalenderlys ender med besøg fra brandvæsnet. 

Fem gode råd:

- Gå aldrig fra tændte, levende lys
- Den, der tænder, slukker
- Hav altid vand i nærheden
- Stil aldrig brandbare ting fra dig på komfuret
- Bliv i køkkenet, når du laver mad på komfuret

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik