Alternativ rottebekæmpelse: Ugler indsættes som rottefængere

Stevns Kommune opsætter mellem 40 og 50 uglekasser i håb om at tiltrække rovfugle, der er gode til at snuppe rotter.

Elmaster, telefonpæle, gadelygter og træer bliver nu en del af Stevns Kommunes plan for at bekæmpe rotter.

Her sætter kommunen nemlig mellem 40 og 50 uglekasser op, som skal tiltrække rovfugle.

Rovfugle – og især uglen – er nemlig en mere effektiv måde at bekæmpe rotter på end ved at bruge gift.

- Som så mange andre kommuner har vi haft et problem med rottetilvækst efter måneder med høje temperaturer. I stedet for at bruge mere og mere rottegift, var vi nødt til at tænke i alternativer, siger Flemming Petersen (V), der er formand for kommunens Plan-, Miljø- og Teknikudvalg.

Rottegiften, som kommunen tidligere har brugt, har vist sig at være skadelig over for både mindre rovpattedyr, rovfugle og ugler, hvilket har skabt en problemstilling for kommunalbestyrelsen.

Derfor har Stevns Kommune vedtaget en handlingsplan for rottebekæmpelse, der blandt andet indebærer brugen af rovfugle.

Ved at opsætte de mange uglekasser på grunde, der har frit udsyn over landskabet, håber kommunen især at kunne tiltrække natugler. Natuglen er en effen rottefænger, så derfor er kasserne tilpasset natuglens behov.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Stevns Kommune opsætter mellem 40 og 50 uglekasser som led i rottebekæmpelse.
Stevns Kommune opsætter mellem 40 og 50 uglekasser som led i rottebekæmpelse.
Foto: Stevns Kommune

Natuglens knapt så durkdrevne fætter, sløruglen, forsøger man også at tiltrække. Selvom den kun tager rotteunger, så vil Stevns Kommune nu også gerne have sløruglen til at slå sig ned, idet det er en sjælden ugleart.

- Vi har en målsætning om, at vi gerne vil øge biodiversiteten. Her er brugen af ugler om et mindsket brug af rottegift fint i tråd med målsætningen. Samtidig er det også fra staten blevet efterspurgt, at kommunerne i landet begynder at bruge mindre gift. Så vi er glade for, at vi med tiltaget her kan slå to fluer med et smæk, siger Flemming Petersen.

Bag konstruktionen og opsætningen af kasserne står kommunens aktiveringsprojekt, kaldet Stjerneholdet. Derfor er der kun meget få udgifter forbundet med tiltaget.

Kasserne sidder i seks til otte meters højde og opsættes både på offentlige arealer og hos private grundejere – for eksempel hos landmænd.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik