71-årige Bent arbejder 17 timer i døgnet - og holder liv i sin by

Bent Møller er en ustoppelig forretningsdrivende i Store Heddinge på Stevns.

Som ni-årig fik Bent Møller sit første butiksjob.

I 1972 blev han selv indehaver.

I dag er han 71 år, har fire butikker - og har mere på bedding, lyder det hemmelighedsfuldt.

quote Det er en livsstil, ikke?

Bent Møller, indehaver af fire butikker

Bent Møller er en slags moderne Mads Skjern, der i adskillige årtier har huseret i Store Heddinge på Stevns. 

En by, der som så mange andre kæmper mod den stigende internethandel, men som får holdt hjulene igang af små, driftige erhvervsfolk som ham. 

- Jeg synes, det er spændende. Jeg kan godt lide at handle og godt lide at have med kunder at gøre, siger han.

Man skal da kunne købe en kaffemaskine i byen

At han kan lide sit arbejde er ganske heldigt - og nok også nødvendigt - for hans arbejdsdag er som regel intet mindre end 17 timer lang, fortæller han:

- Det er en livsstil, ikke?

I klippet nedenfor fortæller Bent Møller om en typisk arbejdsdag:

 

Og iværksætter-livsstilen er af ganske afgørende for en by som Store Heddinge. 

Det er nemlig typisk dem, der starter nye butikker i byen, forklarer Jesper Yde Knudsen, der er iværksætter- og virksomhedskonsulent i Stevns Erhvervsråd:

- Vi ser det, at de store kæder ikke søger en by som Store Heddinge. De har adgang til nogle data, så de kan regne på, om det er rentabelt at placere en butik her, og det viser deres beregner, at det er det ikke.

Se indslag om Monica Lykke Holst, Bent Møller og de andre, der holder gang i handelslivet i de mindre byer. Det risikerer at forsvinde uden en stærk iværksætterånd.

Samtidig ser bankerne med kritiske øjne på byen og er ikke interesserede i at finansiere en overtagelse af en lukket kædebutik med varelager, fortæller han.

Gennem årene har Bent Møller set mange små butikker åbne og lukke.

Han er faktisk den forretningsdrivende, som har været der længst tid. Når der har manglet noget i byen, er han gået efter dét.

Bent Møller driver fire butikker i Store Heddinge - og er på skift rundt og hjælpe til i dem alle.
Bent Møller driver fire butikker i Store Heddinge - og er på skift rundt og hjælpe til i dem alle.
Foto: Niels Knuth-Winterfeldt - TV 2 Lorry

Eksempelvis lukkede den lokale Kop og Kande for cirka et år siden. Da ingen andre ville overtage, besluttede Bent Møller, at så måtte han overtage og lave en brugskunst og isenkræm. 

- Det er da ærgerligt for byen, hvis man ikke kan købe kaffemaskiner, elkedler og bestik, mener han.

Noget, som også virker økonomisk fornuftigt. Men ifølge Bent Møller er det langt fra bare kun dét, der driver ham til at åbne butik efter butik. 

- Vi skal jo tjene for at betale vores regninger. Det er klart. Men lysten til det og et godt mandskab, der også synes, det er sjovt, er rigtig vigtigt, siger Bent Møller.

Stopper ikke foreløbigt

Han ser ganske optimistisk på fremtiden. Både for Store Heddinge og på sin egen tilværelse som forretningsdrivende:

- Jeg håber, at hvis alt går vel, så tager jeg 10-15 år endnu.

I videoen  nedenfor giver Bent Møller sine bedste råd til andre, der overvejer at åbne butik:

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Maddrengen roerer

play13-årig elsker at lave mad: Nu har han skabt sit eget fritidsjob

Postbyen

playMegaprojekt skrider frem: Her skal Københavns næste højhuse bygges

elløbehjul

Ny lov: Hjelm-pligt på el-løbehjul

PR-foto

Mistanke om menneskehandel i forbindelse med byggeri af luksusboliger i Nordsjælland

Stevns

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere