En langsomt stigende og hurtigt faldende tone vil på onsdag klokken 12 gjalde over hele landet, når det landsdækkende sirenevarslingssystem vanen tro bliver testet den første onsdag i maj.
Men det sker samtidig med, at op mod 30.000 ukrainere på flugt fra krig befinder sig i Danmark.
Det har fået en hel række af TV 2 Lorrys læsere og seere til at henvende sig med et nærmest enslydende spørgsmål: Hvordan forbereder vi de fordrevne ukrainere på, at den øredøvende hylen fra sirenerne blot er en test, og at der ikke for alvor er optræk til fare?
Er der egentligt nogen, der tænker på, hvordan ukrainere reagerer på posttraumatiske faktorer, der kan blive tricket af lyd?
En af dem er Suzanne Valentiner fra Østerbro i København.
- Er der egentligt nogen, der tænker på, hvordan ukrainere reagerer på posttraumatiske faktorer, der kan blive tricket af lyd?
- Det er jo noget, vi tager for givet, det er bare første onsdag i maj, men for dem kan det være frygteligt, siger Suzanne Valentiner til TV 2 Lorry.
TV 2 Lorry har undersøgt, hvordan myndighederne forholder sig til netop dette.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Sirenevarslingssystemet
- Når der ved større ulykker og katastrofer er akut livsfare for et større antal mennesker, kan myndighederne varsle befolkningen ved hjælp af det landsdækkende sirenevarslingssystem.
- Der er opsat 1.078 sirener i byområder med flere end 1.000 indbyggere. Sirenerne kan høres af omkring 80 % af befolkningen. I områder uden for sirenernes rækkevidde kan politiet varsle med mobile sirener.
Ekstra fokus i år
Det er Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen, der står bag den årlige test af sirenerne, og hos ordensmagten er man klar over, at testen på onsdag kan “vække bekymring hos mange danskere og ukrainere og andre, der er flygtet fra krig.”
“Derfor beder vi dig om at sprede budskabet om den årlige afprøvning, især hvis du har kontakt til ikke-dansktalende personer, der befinder sig i Danmark, så så mange som muligt er forberedt og ved, hvad lyden af sirenerne betyder,” lyder det på politi.dk.
Myndighederne har til lejligheden oversat informationsmateriale om sirenerne og testen til ukrainsk - materialet har i forvejen været oversat til en række andre sprog.
Disse informationer er blevet sendt ud til “en række myndigheder og organisationer, herunder kommunerne, Udlændingestyrelsen og nødhjælpsorganisationer,” skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.
Lars Aabjerg Pedersen, kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen, siger på hjemmesiden, at “det er vigtigt, at information om testen når bredt ud, så vi ikke skaber unødig bekymring.”
- Vi har hvert år fokus på information til de grupper, som kan blive bekymrede, når vi tester sirenerne. I år har vi i sagens natur ekstra fokus på ukrainere i Danmark, som kan have nylige erfaringer med lyden af sirener i en helt anden kontekst, siger Lars Aabjerg Pedersen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Sådan lyder sirenerne, og det det skal du gøre, hvis det er alvor
- Sirenerne lyder først med 'Fare'-signalet, som er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger langsomt og falder hurtigt, og der er pause mellem gentagelserne.
- Faresignalet gentages efter fire minutter.
- Det betyder: Gå ind og søg information på TV 2 og DR. Informationen vil blive offentliggjort hurtigst muligt, efter at sirenerne har lydt.
- Når der ikke længere er fare på færde, lyder et 'Faren er forbi'-signal, som er en lang ensartet tone, der varer i 45 sekunder.
- Hvis der er akut fare for menneskeliv, udsender myndighederne en beredskabsmeddelelse. Den bringes af DR, TV 2 og på politi.dk og oplyser, hvordan befolkningen i det berørte område skal forholde sig.
- Der vil aldrig blive hylet med sirenerne, uden at der først er sendt en beredskabsmeddelelse ud. Omvendt kan der i særlige tilfælde godt udsendes en beredskabsmeddelelse uden at hyle med sirenerne.
Asylcenter tager særlige forholdsregler
Og noget tyder på, at informationen også når ud til ukrainere. Dansk Flygtningehjælp har således delt materiale ud til 7.000 frivillige i hele landet, og de kan viderebringe den nyttige viden gennem netværksfamilier og sociale aktiviteter.
Samtidig bliver information om sirenetesten delt af private i diverse Facebook-grupper.
Vi er særligt opmærksomme på dem, der kommer fra krigshærgede lande
Et af de steder, hvor der også bliver gjort særligt meget for at forberede ukrainere på sirene-testen er asylcenteret Center Sandholm i Nordsjælland. Her har man igennem flere år haft erfaring med at forberede sårbare krigsflygtninge på, at sirenerne hyler den første onsdag i maj, oplyser Jannich Bisp, der er funktionsleder i Center Sandholm.
- Vi er særligt opmærksomme på dem, der kommer fra krigshærgede lande. Hvis der er særligt sårbare i blandt, så kommer vi ud og banker på døren på dagen og tager dem lidt ekstra i hånden, siger Jannich Bisp.
Men allerede i dagene op til på onsdag vil personalet i lejren informere de 340 personer i lejren massivt om testen.
Der er uddelt flyers, ophængt plakater, afholdt informationsmøder og endelig vil der blive sendt information ud på en særlig app i tiden helt op til testen.
- Det gør vi netop, for at ukrainerne ikke skal blive bekymrede for afprøvningen, siger Jannich Bisp.
Når klokken slår 12 på onsdag vil de fleste personer i lejren være enten i kantinen eller på vej til kantinen for at hente mad. På dette tidspunkt er der til daglig en del synligt personale i fællesområderne, men på onsdag vil der være ekstra meget personale.
- Hvis der kommer nogle ud og virker bange eller bekymrede, så er vi ude i området, hvor vi kan fortælle dem, at de skal tage det stille og roligt, siger Jannich Bisp.
Du kan læse endnu mere om dette års sirenevarsling hos Beredskabsstyrelsen. Her kan du også downloade information på blandt andet dansk, engelsk, ukrainsk, arabisk, tyrkisk, urdu, russisk og somalisk.
Tak til jer alle for spørgsmålet!